Tjek listen: Her er de vigtigste nye Apple-funktioner
Hvis du er erfaren nok til at kunne huske, hvordan Windows Vista så ud, så vil du muligvis føle dig hjemme i den nyeste udgave af Apples styresystem til telefoner.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Apples nyeste version af styresystemet til din iPhone byder både på flydende glas og en række nye funktioner. Vi ser nærmere på de vigtigste opdateringer.
Niklas Ernst
Journalist ved Komputer for alle
100%
Annonce
Artiklen kort
Apple har indført en ny brugerflade kaldet Liquid Glass i iOS 26
Der er delte delte meninger om det nye udseende, men opdateringen rummer også en masse små ændringer, som du kan læse om her.
Den største ændring i Apples nyeste opdatering til iOS, som ramte verdens iPhones i midten af september, var nok den helt nye brugerflade med flydende glas.
Liquid glass, som Apple kalder den nye brugerflade, har fået en blandet modtagelse hos brugerne. Flere mener, det minder om det hedengangne Windows Vista, mens andre synes, det er forfriskende med en så markant ændring. Du har heldigvis mulighed for at slå liquid glass fra.
Den største nyhed i opdateringen var dog Apples nye navngivning af styresystemet til iPhone. For efterfølgeren til iOS 18 kom nemlig ikke til at hedde iOS 19 – men i stedet iOS 26 efter det kalenderår, hvor systemet får størstedelen af sin levetid. Komputer for alle har testet de nye funktioner i iOS 26, og her får du de vigtigste, du skal lære at kende.