Stress rammer 3F’ere særligt hårdt: Her er tre ting, du skal passe på
Næsten hver femte lønmodtager føler sig stresset grundet arbejdet. Det viser en ny rapport.Foto: Arkiv / Billedbureauet Colourbox
Har du styr på, hvordan du bedst undgår at blive stresset på jobbet? Find ud af, hvordan du kan handle, før det går galt.
Lucas Ingemann
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hver femte lønmodtager oplever at have stress grundet arbejdet.
Mange 3F’ere oplever et massivt tidspres og kompenserer ved at tage ekstra opgaver og springe pauser over.
De har ofte lav indflydelse på deres arbejde, men høj faglig stolthed får dem alligevel til at tage ansvar for mere, end de burde.
Samtidig holder mange problemerne for sig selv, fordi det opleves som et tabu at tale om stress på arbejdspladsen.
Stress rammer hver femte lønmodtager – og måske kan det også ske for dig.
I juni udgav Beskæftigelsesministeriet rapporten “Status på Arbejdsmarkedet 2025”, der viser, at hele 40 procent af ansatte i fysiske job ofte mangler tid til at nå deres opgaver. Tallene kan du læse mere om her:
Fagbladet 3F har derfor talt med arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen, for at blive klogere på de områder, hvor 3F’ere skal være ekstra opmærksomme for ikke at udvikle stress.
Der er nemlig flere punkter, hvor faglærte og ufaglærte oplever andreudfordringer end øvrige brancher.