Straftold på motorcykler og whisky: Sådan gik det sidste gang, Trump indledte en handelskrig
Første gang Donald Trump var præsident i USA, indledte han en regulær handelskrig mod Kina. Den ramte dog kun i begrænset omfang danske virksomheder og forbrugere. Her kan du læse, hvordan det gik.
- Donald Trump truer med straftold på danske varer, hvis Danmark ikke giver ham kontrol over Grønland.
- Han planlægger også at hæve tolden på import fra Canada og Mexico til 25%.
- Tidligere har Trump indført straftold mod Kina ved at hæve tolden på stål og aluminium.
- EU svarede igen med straftold på amerikanske produkter som motorcykler og whisky.
- Eksporten fra Danmark til USA steg, men det kostede danske virksomheder omkring 100 millioner kroner.
USA’s præsident de næste fire år, Donald Trump, har truet med en straftold på danske varer, hvis Danmark ikke makker ret, og han får kontrol med – eller lov til at købe – Grønland.
Samtidig har Donald Trump truet Canada og Mexico med fra 1. februar at hæve tolden på importvarer til 25 procent, fordi de to lande i hans optik tillader for mange mennesker og for meget af det syntetiske, smertestillende stof fentanyl at komme ind over grænserne til USA.
Det er ikke første gang, at Donald Trump har indført straftold.
– Sidst han var præsident, gik han hårdt til Kina, siger Peter Dige Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI) og ekspert i global handel.
Det skete, da Donald Trump tilbage i 2018 varslede, at han ville hæve tolden på import af stål til 25 procent og tolden på import af aluminium til ti procent.
Regulær handelskrig
Straftolden var møntet på Kina, som svarede kontant igen. Det udviklede sig til en regulær handelskrig, som også påvirkede stålproducenter i Canada og EU-lande som Storbritannien og Tyskland.
– I stedet for at ramme den brede økonomi svarede EU igen med “nålestiks-operationer”. Det betød blandt andet en straftold på ærkeamerikanske produkter som Harley-Davidson motorcykler og bourbon-whisky, siger Peter Dige Thagesen.
For forbrugere i Danmark og EU endte tingene ifølge Peter Dige Thagesen trods alt moderat godt.
– Der var mere tale om en symbolsk raslen med sablen end en regulær handelskrig, siger han.
– Danmarks samlede eksport til USA steg faktisk, men det kostede de berørte danske virksomheder omkring 100 millioner kroner, hvilket jo var alvorligt nok, siger Peter Dige Thagesen.