Snart nyuddannet? Du skal træffe en vigtig beslutning – og du kan ikke vælge om
Selvom du går direkte i arbejde, efter du er uddannet, skal du hurtigt vælge mellem almindelige dagpenge-rettigheder eller dimmittend-rettigheder. Også selvom det kan være vanskeligt at vide, hvad der betaler sig bedst.Foto: Linda Johansen (arkiv/Skills2024)
Når du er nyuddannet og medlem af a-kassen, skal du vælge, hvordan du vil have dagpenge. Men et forkert valg kan koste dig dyrt. Her får du a-kasseekspertens råd.
Lene Petersen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Ny ændring af dagpenge-regel rammer nyuddannede
Nyuddannede skal vælge mellem dimmittend-rettigheder eller almindelige dagpengerettigheder senest 14 dage efter endt uddannelse, hvis de er medlem af a-kassen
Voksenlærlinge står overfor særlige udfordringer, men for de fleste 3F-lærlinge vil almindelige rettigheder formentlig betale sig bedst
I begyndelsen af juni sneg sig en ændring af dagpenge-reglerne ind, som kun få lagde mærke til. Selv om den kommer til at ramme tusindvis af nyuddannede hvert år.
Den nye regel betyder, at det bliver sværere for mange nyuddannede at vælge, om de vil satse på at få dagpenge efter de almindelige regler, hvis de bliver ledige – eller om de vil satse på at få dimittend-rettigheder.
Og et forkert valg kan ende med at koste dig dyrt. En forskel på mange tusinde kroner.
– Det er ikke rimeligt. Heller ikke overfor a-kasserne, for vi får sværere ved at vejlede de nyuddannede, siger Thomas Bentsen, sekretær i 3F’s a-kasse.
Han tilføjer dog, at stramningen formentlig ikke vil ramme 3F-lærlinge specielt hårdt.
– Så jeg forventer, at dilemmaet bliver lidt mindre for dem, tilføjer han.
Er du medlem af 3FA, gør a-kassen dig opmærksom på spørgsmålet, når du snart er færdigudlært.
To veje til dagpenge
Som nyuddannet og medlem af a-kassen kan man få dagpengeret på to måder: Som dimittend eller med ”normale” rettigheder.
Hidtil har det været sådan, at man kunne vælge om, når man blev ledig. Det vil sige, at en nyuddannet kunne lægge sin indtægt fra studietiden sammen med for eksempel nogle måneders efterfølgende lønarbejde, hvis vedkommende blev ledig, og på den måde få ret til dagpenge på almindelige vilkår, hvis det var mere fordelagtigt.
Men nu siger den nye regel, at nyuddannede senest 14 dage efter, de er blevet færdige med deres uddannelse, skal vælge om de vil have dimittend-rettigheder eller normale rettigheder. Også selv om de ikke er ledige og ikke kender deres situation i fremtiden.
Bordet fanger. Man kan ikke vælge om, når man bliver ledig.