Sker stort set aldrig: Her vandt kunderne i sager om banksvindel

I takt med at digital svindel er blevet udbredt og mere professionelt, er et andet mønster blevet tydeligt. Det er, at bankerne sjældent vil påtage sig hele ansvaret og dække kundernes fulde tab – også selvom kunderne argumenterer for, at de ikke kunne gennemskue svindlen.

Det står klart, hvis man læser afgørelser fra Det Finansielle Ankenævn, som bankkunder kan klage til. I sager om netsvindel er det sjældent, at kunderne vinder. Alligevel var der før sommeren to afgørelser, der viste noget andet. Nemlig at kunderne vandt over banken.

Betyder det så, at kunderne nu står bedre over for banken? Ifølge Forbrugerrådet Tænk er svaret nej. Læs med her, hvis du vil forstå, hvorfor du stadig står svagt, når du er blevet netsvindlet.

Derfor taber du ofte som kunde, når en svindelsag ender i nævnet

Der er et klart mønster i afgørelserne fra Det Finansielle Ankenævn i netsvindelsager. Det er, at bankerne ofte argumenterer, at kunden har handlet ”groft uansvarligt”. Når det er tilfældet, mener de, at kunden som skal betale en selvrisiko. Den er på 8.000 kroner.

Modparten er Forbrugernævnet Tænks medlemmer i nævnet. De mener, at svindeltyper som phishing i dag er så professionelt udført, at kunden reelt ikke har chance for at aflure den. Specielt ikke set i lyset af, at både banker og det offentlige jævnligt sender os digitale beskeder.

Forbrugersiden har to stemmer i nævnet, bankerne har også to. Derudover er der en uafhængig dommer, som ofte stemmer ud fra, hvad praksis er i tidligere sager. Derfor ender sager tit med, at banken vinder tre mod to. Godt for banken. Surt for kunden.

Derfor er to nylige afgørelser i ankenævnet interessante

Ovenstående er et klart mønster i de netsvindel-sager, som nævnet afgør. Før sommeren så det dog ud til at blive brudt. To afgørelser om bankkunders ansvar i digitale svindelsager endte 4-1 i kundens favør. I begge tilfælde fik kunderne refunderet den selvrisiko på 8.000 kroner, de havde betalt.

Sagerne handlede om, at bankkunderne var blevet svindlet til at acceptere oprettelse af smartphone-wallets, den ene Apple Pay, den anden Google Pay. I den forbindelse reagerede de ikke på advarsels-sms’er fra banken. Det skulle de nok have gjort, men bankerne tabte alligevel sagerne.

Årsagen er lidt teknisk. Men det handler grundlæggende om, at banken skulle have spurgt flere gange om verificering, end de endte med at gøre. Derfor vandt kunderne i de to sager.

Klag, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet

Når flertallet af svindelsager i dag ender med, at banken vinder, kan man med rette spørge: Hvorfor overhovedet bruge tid og kræfter på at indbringe sager for nævnet? Det koster et gebyr på 200 kroner. Forbrugerrådet Tænks ekspert Rolf Høymann Olsens svarer med en opfordring:

– Man bør klage, hvis man føler sig uretfærdig behandlet af sin bank. Det kan godt være, at det er svært at vinde i sager om netsvindel og phishing, men detaljerne i sagerne kan jo være forskellige, siger han og tilføjer:

– Derudover tæller din klage med i statistikken. Den viser branchen og lovgiverne, at ikke alt er, som det måske burde være i forholdet mellem bank og kunde. Det er vigtigt at minde dem om. Derfor giver det mening at klage.

Sker stort set aldrig: Her vandt kunderne i sager om banksvindel

Din reaktion

Alle reaktioner