Vi nærmer os det tidspunkt på året, hvor skattevæsenet gør regningen op for os. I år er det fra mandag den 23. marts, at vi kan gå ind og tjekke, om vi får penge tilbage – eller får en regning for restskat.
Det betyder, at vi skal til at forberede os. Sagen er, at vi hver især er juridisk ansvarlige for at sikre, at vores skattetal er relativt korrekte. Derudover er der mange, som ender med at snyde sig selv i skat. De ”glemmer” at gennemgå årsopgørelsen – de falder i klassiske fælder, der koster dem dyrt.
Det er penge ud af vinduet. Læs med her og se, hvordan du i stedet skal tænke og forberede dig på årsopgørelsen.
Pas på: Din hjerne spiller dig et puds Der er givetvis mange, som ikke orker at tjekke tallene i årsopgørelsen. De accepterer bare myndighedernes beregning. Problemet er, at den adfærd er ufornuftig. Det kan koste dem penge. Det interessante er dog, at der er en god forklaring på den adfærd.
Den menneskelige psykologi spiller os nemlig et puds. Vi er meget styret af instinkter. Vi frygter eksempelvis, at ting bliver taget fra os. Den frygt kan faktisk resultere i, at vi fravælger at tjekke tallene i årsopgørelsen – for vi er så at sige bange for at berøve os selv.
Det instinkt er værd at have i baghovedet, når årsopgørelsen nærmer sig. Vi skal være klar til at modarbejde det. Man skal ikke tjekke skat af lyst. Man skal i stedet tjekke af pligt og fornuft. Lidt lige som at køre med sikkerhedssele i bilen – det er bare det smarteste.
De glemte fradrag koster dig dyrt Mange mister penge, når de ikke tjekker årsopgørelsen. Det er i den forbindelse værd at spørge sig selv, om man vil være én af dem – og hvordan man nemmest undgår det? Her er det en god idé at starte med at overveje, hvilke fradrag man potentielt har glemt.
Fradrag er nemlig den klassiske fejlkilde i manges skat. Udfordringen er, at ikke alle fradrag selv hopper ind i årsopgørelsen. Fradrag fra ting som transport til og fra arbejde, håndværkeropgaver i hjemmet, rengøringshjælp eller frivillige børnebidrag skal man selv indmelde.
Gør man ikke det, er pengene tabt. Derfor skal du allerede nu tænke over, om der er fradrag, du måske har overset. Specielt befordringsfradraget er dyr at glemme. Har du mere end 12 kilometer til job, er du berettiget til det. Det kan blive til en stor sum henover et helt år.
Du kan fange de fremtidige fejl En tredje fordel ved at tjekke dine skattetal er, at du kan forhindre ubehagelige overraskelser i fremtiden. Det er nu, du kan aflure, om tal i næste års årsopgørelse (den for 2026) vil være forkerte. Hvis tallene er fejlagtige, risikerer du et skattesmæk i 2027.
Gæld og rentefradrag er klassiske fejlkilder. Problemet er, at skattevæsenets oplysninger om dine udgifter til renter til lån ofte er forældede. Skatteberegningen for i år tager nemlig udgangspunkt i, hvad du har haft af renteudgifter sidste år.
I mellemtiden kan du jo have betalt af på lån – eller din bank kan have sænket renten. Hvis det er tilfældet, risikerer du for højt rentefradrag hele 2026. Det vil blive korrigeret i den årsopgørelse, du får om 12 måneder. Hvis fradraget har været for højt, får du altså en træls regning fra skattevæsenet.
Større livsændringer er et advarselsflag I det hele taget skal du være opmærksom på større ændringer i dit liv. De kan ramme dig som en skattehammer i fremtiden. Fidusen er dog, at du måske allerede nu kan se problemerne – og dermed forebygge fremtidig restskat.
Du skal fokusere på ting som:
Nyt job eller ændret indtægt: Det kan påvirke beskæftigelsesfradrag og skattesats
Langtidssygdom eller -arbejdsløshed: Igen kan det drille beskæftigelsesfradrag
Familierelaterede ting som ægteskab, skilsmisse, børn, ny bolig: Kan påvirke forskellige fradrag
De færreste synes, at det er sjovt at tjekke skattetal. Det ændrer ikke ved, at det er fornuftigt og kan afsløre aktuelle eller fremtidige skattefejl. Det behøver hverken at være svært eller tidskrævende. Husk, at det ofte endda er en god forretning for dig.
