Der er blevet hjemsendt så mange håndværkere, at ledigheden i 3F-afdeling på få uger er fordoblet. (Arkivfoto). Foto: Arkiv: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
I 3F-afdeling for københavnske byggearbejdere er ledigheden fordoblet på grund af vejret. Bliv klogere på reglerne og dine rettigheder.
Rasmus Lange
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Bidende kulde forhindrer mange 3F'ere i byggebranchen i at arbejde.
I 3F-afdeling i København er ledigheden fordoblet på fire uger.
Der er flere forskellige regler, der bestemmer, om det er forsvarligt at arbejde i kulden.
Den bidende kulde gør det umuligt at arbejde for mange 3F’ere i byggebranchen.
Det mærker man tydeligt i 3F-afdelingen BJMF i København.
Her er der i øjeblikket ekstraordinært mange håndværkere, som er sendt hjem på vejrlig, som er en midlertidig indstilling af arbejdet på en byggeplads eller et andet udendørs arbejdssted, fordi vejret er for dårligt.
Og det er på tværs af snart sagt alle faggrupper, fortæller Vibeke Berg, der er a-kasseleder i 3F BJMF.
– Det er vildt i år. På fire uger er ledigheden fordoblet på grund af vejret, siger Vibeke Berg.
– Normalt varer det ikke ret mange dage. Men i år er folk indtil videre hjemsendt på fjerde uge. Og der går nok et par uger mere.
Der er flere forskellige regler i spil, som afgør, hvornår det er ansvarligt at arbejde på en byggeplads i vintervejret. Du kan blive klogere på, hvad der gælder, her.