Sådan vandt Erik over pensionsgigant: – Nu kan jeg koncentrere mig om min familie
Erik Schack blev hjerneskadet af arbejdsulykken, som skete i august 2014.Foto: Lea Meilandt
Efter 11 års kamp kan 3F’eren Erik Schack ånde lettet op – forløbet har været et langt mareridt for den tidligere Falckredder.
Katrine Rosenbæk
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Erik Schack var ude for en alvorlig arbejdsulykke i august 2014, som efterlod ham hjerneskadet og delvis lammet.
Han arbejdede dengang som redder for Falck, og han har siden kæmpet for at få erstatning fra Tryg, som er Falcks forsikringsselskab. Men Tryg har ikke villet anerkende det, Erik Schack var ude for, som en arbejdsulykke.
Onsdag blev der indgået forlig mellem 3F Midtvendsyssel og Tryg.
Nu kan Erik Schack endelig begynde at se fremad.
Onsdag blev der nemlig indgået et forlig mellem 3F og Tryg i sagen om den arbejdsulykke, som Erik Schack var ude for i august 2014.
I et interview med TV 2 Nord lægger den tidligere Falckredder ikke skjul på, hvor stor lettelsen er:
– Det betyder, at jeg kan slippe den tunge sten, som jeg har rendt rundt med om halsen i så lang tid. Den kan jeg slippe i dag og for evigt, så jeg kan koncentrere mig om min familie. Det er lige før, at det er større end min bryllupsdag. Det er fantastisk, siger han til TV 2 Nord.