Sådan kan Donald Trump påvirke din pensionsopsparing
Har Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus betydning for 3F'ernes pensionsopsparinger?Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Skal 3F’erne være bekymret over deres pensionskroner, nu hvor Donald Trump er kommet til magten? Ikke på kort sigt, forsikrer pensionsdirektører.
Helene Krarup Olesen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
USAs nye præsident vil aflive grønne investeringer og truer alverdens lande med straftold.
Men på trods af det er der ingen umiddelbar trussel mod danskerne pensionsopsparinger, ifølge Pensiondanmark og Industriens Pension.
Risikoen for, at pensionsopsparingen bliver ramt, er lille for dem, som er tæt på pensionen. På længere sigt kan Trumps politik skabe problemer.
Der er trusler i luften om told og om at aflive grønne investeringer, efter Donald Trump har indtaget Det Hvide Hus i USA.
Så hvad med danskernes pensionskroner? Her er cirka 25 procent investeret i amerikanske aktier. Risikerer de at blive ramt af den nye præsidents raslen med sablen?
Fagbladet 3F har spurgt de to pensionsselskaber, der varetager 3F’ernes pensionsmilliarder: administrerende direktør hos Pensiondanmark, Peter Stensgaard Mørch, og investeringsdirektør Peter Lindegaard hos Industriens Pension.
Deres overordnede konklusion er nej. I hvert fald ikke på kort sigt. Lidt længere frem i tiden kan skyerne se mere dystre ud. Læs her hvorfor.