Hackere bruger i stigende grad kunstig intelligens til at angribe deres ofre med.
Det er blevet lettere og billigere for hackerne at masseproducere effektive angreb, og flere af hackernes nye metoder er blevet endnu sværere at afsløre.
Martin Lorentsen
Journalist ved Komputer for alle
100%
Annonce
Cyberkriminelle behøver ikke længere avancerede hackerangreb for at bryde ind i din computer. I stedet satser de i stigende grad på simple, billige metoder, der kan masseproduceres ved hjælp af kunstig intelligens.
Det skriver Komputer for alle på baggrund af en ny rapport fra HP Wolf Security, der kortlægger de nyeste metoder, som it-kriminelle bruger til at angribe både virksomheder og helt almindelige privatpersoner.
Ifølge rapporten var næsten fire ud af ti cyberangreb i fjerde kvartal af 2025 små og forholdsvis simple. Hackerne går dermed i stigende grad væk fra komplekse angreb og bruger i stedet mange små angreb, der kan sendes ud i stor skala.