Så meget stiger lønnen for chauffører, skraldemænd, flyttemænd og lagerarbejdere
Lønnen stiger med mindst 3.000 kroner om måneden over de næste tre år for ansatte under aftalerne med ATL, fordelt på mindst 2.300 kroner på timelønnen og 700 kroner på særlig opsparing.Foto: Lars Salomonsen
Skraldemænd, gods- og eksportchauffører, lagerarbejdere og flyttemænd har fået ny overenskomst.
Asger Havstein Eriksen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Ny overenskomst for 30.000 skraldemænd, flyttemænd, lagerarbejdere og godschauffører er forhandlet på plads.
Lønnen stiger med mindst 3.000 kroner om måneden over de næste tre år.
Seniorer og forældre får mulighed for mere frihed.
Skraldemænd på akkord og timeløn samt eksportchauffører får højere stigning.
Der er også justeringer af pension og fritvalg og højere løn til lærlinge.
3F Transport og ATL – Transportens Arbejdsgivere har aftalt ny overenskomst for 30.000 skraldemænd, flyttemænd, lagerarbejdere og godschauffører.
Lønnen stiger med mindst 3.000 kroner om måneden, ligesom seniorer og forældre kan se frem til mere frihed.
Lønstigningen sker over de næste tre år for ansatte under aftalerne med ATL, hvor fordelingen er mindst 2.300 kroner på timelønnen og 700 kroner på særlig opsparing.
Skraldemænd, der arbejder på akkord og timeløn, og eksportchauffører på døgnbetaling kan også se frem til en højere stigning.
Chefforhandler for 3F Transport, Kim René Busch, er særligt tilfreds med tre ting ved forliget: Bedre mulighed for at blive faglært, mere frihed og mere i løn.
Her kan du læse mere om de vigtigste elementer i den nye aftale.
Chefforhandler Kim René Busch flankeret af forhandlingssekretærerne Flemming Overgaard og Tina Petersen, 3F Transport.