PostNord har serviceret danskerne – under forskellige navne – med breve siden 1624. Men det er slut nu. Postnord trækker sig ud af brevmarkedet ved årsskiftet.
Derefter smider PostNord-bude ikke længere breve ned i vores postkasse. Og faster Mette kan ikke længere lade julekortet glide ned i den røde postkasse.
Men hvad sker der så for danskernes muligheder for at sende og modtage breve efter 1. januar? Og hvad med prisen? Fagbladet 3F har bedt professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, om sine bud.
Kan jeg sende og få et brev 1. januar 2026?
– Ja, uanset hvor du bor, lyder det klart fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
– Men kun PostNord har brevsorteringsmaskiner, der kan håndtere for eksempel traditionelle julekort. Derfor vil det blive noget med, at man skal putte det håndskrevne brev ned i en brun kuvert, og så kommer der en digital label på. For ellers kan pakkesorteringen ikke finde ud af det, lyder Per Nikolaj Bukhs bud.
Væn dig til dao-scooteren og dao’s bude. De vil fra nytår levere håndskrevne breve og rudekuverter, forventer ekspert.
Foto: Fagbladet 3F
Hvem kommer til at levere mit brev?
– Det bliver mest sandsynligt DAO, der kommer til at stå for at levere breve rundt i landet efter nytår, vurderer Per Nikolaj Bukh. Det gælder uanset bopæl. Og uanset om det er julekortet fra faster Mette eller banken.
– DAO har signaleret, at de kan – og de vil – og så kommer de også til at gøre det, siger Per Nikolaj Bukh.
– Intet tyder på, at nye leverandører vil byde på opgaven. For at uddele breve er nok det ringeste sted på markedet, man kan gå ind i lige nu – det viser PostNord’s exit også, siger Per Nikolaj Bukh.
PostNord har desuden oplyst, at de fortsat kan levere brevet – blot man sender det som en pakke. En pakke koster i dag minimum 45 kroner.
Det er stadig uvist, hvad det vil koste at sende breve efter nytår – men ekspert vurderer, at det bliver dyrere.
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Bliver det dyrere at sende et brev efter nytår?
I dag koster det billigste brev at sende med PostNord 29 kroner. Men vi ved selvsagt ikke endnu, hvad det vil koste med DAO efter 1. januar.
– Men et godt bud er, at det bliver lidt dyrere, siger professor Per Nikolaj Bukh – og putter mindst 5 kroner oveni som realistisk.
Hvad sker der med breve til blinde og på øerne?
Med ændringerne i Postloven fra 1. januar 2024 er befordringspligten ophævet, altså at der er et selskab, der er forpligtet at dele post ud til alle borgere i Danmark.
Men det er stadigvæk statens opgave at sikre landsdækkende postbetjening, ø-betjening, blindepost og udlandspost, når de udbyder opgaverne.
I dag står DAO allerede for at udbringe blindepost. De vil som eneste postdistributør ud over PostNord derfor også overtage opgaven på øerne, siger Per Nikolaj Bukh.
Hvad sker der med breve fra udlandet?
I dag står PostNord for post til og fra andre lande, men ifølge Per Nikolaj Bukh bliver det givetvis også DAO, der kommer til at overtage den opgave.
– Det bliver et spørgsmål om at finde ud af, hvordan konditionerne for den opgave skal være. Der vil blive nogle forhandlinger mellem staten og DAO. Og hvis ikke DAO siger, at de kan stå for opgaven, så forventer jeg, at DAO vil blive pålagt den befordringspligt, siger Per Nikolaj Bukh.
Farvel til den røde postkasse. Men kommer der mon en ny DAO-postkasse?
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Postkasserne nedlægges – hvor går jeg så hen?
PostNord nedlægger sine 1.500 postkasser i anden halvdel af 2025.
– Vi kan endnu ikke være sikre på, om DAO kommer til at oprette alternativer. Men i dag er deres forretning bygget op omkring pakkesortering, ikke brevsortering. Så det vil passe dårligt, hvis de skal ud og tømme postkasser med store lastbiler, siger Per Nikolaj Bukh.
– Men man kan ikke udelukke, at staten går ind og forpligter DAO til – mod betaling – at sætte eksempelvis postkasser op, hvis man har X antal kilometer til nærmeste udleveringssted. Det kan staten godt, tilføjer han.
Bliver DAO alene på brevmarkedet efter nytår?
– Ja, DAO får monopol, er professor Per Nikolaj Bukhs korte svar.
– Hvis man i sin tid var trætte af, at PostNord havde et monopol, og syntes, at det var dårligt, ja, så får man bare et privat monopol nu. Men det er politikerne gået ind i med fuldstændigt åbne øjne. Det kan ikke komme bag på nogen, siger Per Nikolaj Bukh.
Monopoler får erfaringsmæssigt ikke priser til at falde, ligesom de ikke er så effektive og servicefremmende som konkurrence, tilføjer professoren.
Hvad hvis jeg er undtaget digital post?
PostNords exit fra brevmarkedet kommer ikke til at berøre borgere, der er undtaget fra digital post, siger professor Per Nikolaj Bukh. Det, man har fået fra PostNord, vil man i stedet få fra DAO.
