PostNord meldte tidligere i dag ud, at brevmarkedet ikke længere er rentabelt for deres virksomhed. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Postnord vil stoppe med at dele breve ud ved udgangen af 2025. Med det vinker de farvel til flere hundrede år som danskernes postvæsen.
Clara Ørsted Larsson
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
PostNord trækker sig helt fra brevmarkedet i Danmark og fokuserer i stedet på pakkelevering
Det skyldes, at brevomdelingen har været en massiv underskudsforretning for PostNord
Underskuddet skyldes en drastisk faldende efterspørgsel på breve og indførslen af den nye postlov, hvor både befordringspligten og det medfølgende statstilskud bortfaldt
Som led i beslutningen vil 1.500 medarbejdere stå til at miste deres job i løbet af 2025
PostNord meddelte i en pressemeddelelse torsdag morgen, at de helt vil trække sig fra brevmarkedet i Danmark. Fremover vil de i stedet udelukkende fokusere på omdeling af pakker.
Med den beslutning vil en 400 år lang historie med statslig omdeling af post snart være et overstået kapitel.
PostNord er ejet i fællesskab af den danske og svenske stat med henholdsvis 40 procent og 60 procent ejerskab hver.
I Danmark er PostNord en af de største landsdækkende pakkeleverandører. Fra mere end 2.500 af deres lokationer på tværs af hele landet kan danskerne i dag sende og modtage både pakker og breve.
Så hvad kommer beslutningen egentlig til at betyde?