Priserne i supermarkedet er på himmelflugt, og for mange er det vanskeligt at få enderne til at mødes i husholdningsbudgettet.
Det kan ses på internettet, hvor det flyder over med tips og tricks til at spare penge og få mere luft i økonomien.
Men er rådene overhovedet noget værd eller blot spild af tid?
Vi har samlet fem sparetricks fra internetforummet Reddit og bedt forbrugerøkonom hos Sydbank Ann Lehmann Erichsen om at vurdere dem.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Brug apps til forbrugsoverblik – eller fysisk notesbog
Råd nummer et: ”Brug for eksempel Spiir til at få indsigt i din økonomi på en nem og hurtig måde.”
Spiir er en app, du kan tilknytte din bank, og som giver overblik over dit forbrug ved automatisk at kategorisere udgifter i “dagligvarer”, “transport” og så videre. Du kan for eksempel få en top-3-liste over det, du bruger flest penge på, få besked, når der er ændringer i din indtægter eller udgifter, og lave spare-“challenges”.
Udover Spiir findes der også andre lignende apps, for eksempel ”Optius” og ”Lommebudget”.
– Apps er gode til at få et overblik over din økonomi og forbrug, og det kan du også få i de fleste mobilbankapps. Ved at få indblik i dine vaner kan du spotte det overflødige, siger Ann Lehmann Erichsen.
Eksperten slår dog også et slag for, at man i en periode noterer, hver gang man bruger penge på noget, i en fysisk lommenotesbog.
Zero-based budgeting – nyttig, men også besværligRåd nummer to: ”Jeg er begyndt at bruge You Need A Budget (budget-program til web og mobil, red.). Det benytter sig af zero-based budgeting-metoden, hvor hver en krone får en opgave.”
Ann Lehmann Erichsen forklarer, at zero-based budgetting er en mere avanceret form for budget med en ”boks til alle dine penge”.
– Når du laver et normalt budget, har du nogle faste udgifter, for eksempel husleje og forsikring, og så har du resten, nemlig dine variable udgifter til tøj, mad, gaver, opsparing og så videre. Men her går du skridtet videre og gør alle variable udgifter til faste og sætter et vist antal kroner af til mad, tøj, opsparing og så videre.
– Så du har kun så meget på din lønkonto, som du har fastsat fra starten af måneden. Når måneden er slut, skulle det gerne gå i nul. Eller der er måske lidt til overs til opsparingen, siger Ann Lehmann Erichsen.
Metoden kan gøre, at du får bedre styr på dine variable udgifter.
– Men du skal være opmærksom på, at det er mere tidskrævende end et normalt budget, for du skal have tal på det hele, siger økonomen.
Udnyt introtilbud og kontakt selskaber direkteRåd nummer tre: ”Et af de gode trick, vi har fundet herhjemme, er internet. Vi skifter hvert halve år. Vi har lige fået Fastspeed til 99 kroner de første 3 måneder.”
– Det er et fint sparetip, og der kan sagtens være penge ved at udnytte introtilbud. Men du skal selvfølgelig huske at lægge det i kalenderen, så du får en reminder og får det opsagt i tide. Man kan spørge sig selv, hvorfor der er alle de her introtilbud, og det er, fordi de fleste ikke får dem opsagt, siger Ann Lehmann Erichsen.
Derudover kan der ifølge økonomen ofte være penge at spare på for eksempel mobil og internet, hvis man kontakter selskaber og siger, at man overvejer at sige op.
– Hvis man som forbruger ringer og siger, at det er blevet for dyrt, og jeg overvejer at sige op, så vil man i mange tilfælde kunne få et bedre tilbud eller for eksempel kunne få en musiktjeneste oveni.
Og det gælder også forsikringer, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
– Du kan gøre præcis det samme med forsikringsselskaber, og de kan altid gøre noget ved prisen. Hvis du sjældent får skader, kan du eksempelvis hæve selvrisikoen ved skader og få en billigere pris. Og har du bil, kan du også få en bedre pris ved at sætte et maksimalt antal kilometer om året, du må køre.
Hold øje med betalingsmetode hos elselskaber
Råd nummer fire: “Vi skiftede elselskab og sparede cirka 1.100 kroner om året bare i abonnementer og gebyrer + vi sparede cirka 1.000 kroner om året ved at gå fra fast pris til variabel pris.”
– At gå fra fast til variabel elpris burde alle have gjort for længst. Den faste pris er ofte højere end den variable, hvor du kan bruge strømmen, når den er billigst eller ligefrem gratis. Men det kræver, at du følger lidt med, og nogle elselskaber tilbyder en app, der viser dit forbrug, og hvornår strømmen er billigst, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun tilføjer, at man ved variabel elpris skal holde ekstra godt øje med elprisen i vinterhalvåret, hvor der kan være perioder i døgnet uden sol og vind – og dermed dyrere elpriser.
Derudover anbefaler Ann Lehmann Erichsen, at man så vidt muligt går efter elselskaber, hvor man betaler månedsvis bagud for sit reelle forbrug i stedet for at betale forud.
– For så mister du ikke følingen med dit forbrug, og det bliver visuelt og konkret for dig, hvor meget du egentlig bruger hver måned, siger hun.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lån dig til gratis viden og underholdning Råd nummer fem: “Lån ting i stedet for at købe dem, hvis du ikke behøver eje det. Tjek dit lokale bibliotek, gratis streaming af tv og film, i stedet for abonnenter og tv-pakker.”
– Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at låne så meget som muligt. Via biblioteket kan du også bruge appen E-reolen til at låne bøger og lydbøger og slippe for abonnement til lydbogstjenester. Dem har jeg selv droppet, siger Ann Lehmann Erichsen.
På de fleste biblioteker kan du blandt andet låne film og serier på Filmstriben, der har et stort udvalg fra både Danmark og udlandet. Du kan også få adgang til artikler fra danske medier via Infomedia, ligesom du kan bruge PressReader til at læse danske og udenlandske aviser og magasiner.
