Overser du disse muligheder? Sådan kan du trække dig tilbage
Mange overenskomster har i dag forskellige muligheder, som kan give ekstra fridage.Foto: Robert Attermann / RED STAR PHOTO
Kender du de forskellige muligheder for at gå ned i tid eller komme ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen? Her får du overblikket.
Lene Petersen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Overordnet er der flere veje til at gå ned i tid eller trække sig tidligere tilbage.
Der er muligheder for fleksibilitet via overenskomsterne, der er de mere lovbaserede muligheder for tidlig tilbagetrækning, og endelig kan man selv betale.
Økonomisk set er det mest fordelagtigt at arbejde længst muligt.
Hvis du synes, at det virker fuldstændig uoverskueligt at arbejde fuld tid helt hen til den officielle pensionsalder, så er der andre muligheder.
Groft sagt er der tre veje: Du bruger mulighederne i overenskomsterne. Du bruger andre, lovbaserede muligheder. Eller du betaler selv, hvilket kun de færreste vil have råd til.
Uanset hvad, så betaler det sig bedst – rent økonomisk – at arbejde så længe som muligt. Jo før du trækker dig tilbage, jo færre penge har du som pensionist.
Her får du Fagbladet 3F’s overordnede overblik – uden detaljer om de enkelte ordninger.