Ny skattekontrol: Undgå disse seks MobilePay-fælder
Det er med at holde tungen lige i munden, hvis du bruger betalingstjenester som MobilePay i stort omfang, der kan bringe dig i skattemyndighedernes søgelys.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen tjekker igen digitale betalinger. Selv MobilePay-overførsler på 210 kroner er endt i en skattesag. Flere domme viser, hvor problemerne opstår.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Skattestyrelsen tjekker igen digitale betalinger, med al sandsynlighed MobilePay
Tidligere kontroller har afsløret manglende skat i 9 ud af 10 sager
Læs hvad du skal være opmærksom på, når du bruger MobilePay.
Skattestyrelsen vil ikke oplyse tjenestens navn, men meget tyder på, det er MobilePay. I lignende kontroller i 2024 fandt styrelsen manglende skat eller moms i 9 ud af 10 sager.
Det udløste krav på yderligere 10,6 millioner kroner. Det oplyser Skattestyrelsen til Fagbladet 3F.
Desuden var der en række borgere, som selv rettede deres årsopgørelse op med 5,9 millioner. Det gjorde de efter at have fået brev fra Skattestyrelsen, ”om de nu havde fået det hele med?”.
Her får du seks råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du bruger MobilePay, så du undgår bøvl med skattemyndighederne.
Skattestyrelsen har til kontrollen af den digitale tjeneste fået lov til at indhente oplysninger om mobilnummer, afsender, bankkonto og betalingstekster.
Det er oplysninger, der passer med den måde, MobilePay fungerer på.
MobilePay har i et tidligere år bekræftet, at det var dem, der var udtaget til kontrol.