Nu kommer der strafrente fra Skat: Her er dine muligheder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I år er der ekstra fokus på skattedatoen 1. juli. Årsagen er, at et tårnhøjt rentetillæg vil ramme dem, der har fået restskat i årsopgørelsen. Er du en af dem, skal du tænke dig om – og foretage et valg.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Skat udbetalte overskydende skat til de fleste borgere i april, men nogle fik restskat og skal betale inden 1. juli.
Renten for restskat er steget markant til 5,5 og 7,5 procent for henholdsvis første og andet halvår.
For langt de fleste borgere resulterede Skats årsopgørelse i, at de fik udbetalt overskydende skat i april. Men for et mindretal endte opgørelsen i det modsatte – nemlig en opkrævning af restskat. For dem er datoen 1. juli vigtig.
Det hele skyldes Skats rentepolitik. Hvis man har restskat, bliver der sådan set allerede pålagt renter fra 1. januar, indtil man betaler regningen. Har man ikke betalt 1. juli, bliver man derudover pålagt et rentetillæg.
Udfordringen er, at Skat har skruet voldsomt op for sine renter. Det gør det reelt hundedyrt at have skattegæld i dag. Er du i den situation, bør du lige læse med her.