Det næste halve år skal du holde lidt ekstra øje med dit elforbrug.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der kan potentielt være mange penge at spare eller miste, hvis du ikke er skarp på dit elforbrug i vinterhalvåret.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Elpriserne stiger fra 1. oktober på grund af overgang til vintertariffer.
Samtidig vil dage med overskyet og vindstille vejr få elpriserne til at stige kraftigt.
Følg elpriserne tæt og brug apps til at planlægge dit forbrug.
Det kan godt være, at dit elforbrug ikke kommer til at ændre sig nævneværdigt, når vi går ind i oktober.
Men det gør priserne i den grad, og hvis du ikke passer på, så kan din elregning hurtigt få vokseværk.
Der er to årsager.
For det første går de fleste af landets elnetselskaber 1. oktober over til vintertariffer. Tariffer er et pristillæg til den rå elpris, som dækker transporten af strømmen til dig. Det giver en mærkbar prisstigning lige med det samme.
Den anden årsag kommer mere snigende. Vinterhalvåret vil alt andet lige betyde mere vindstille og overskyet vejr med mindre billig strøm fra sol og vind, og det vil presse priserne op.
Bliv klogere på hvordan du kan holde dine omkostninger til el i ro den kommende tid.