Negative renter: Kan de være på vej tilbage?

Kan det igen komme til at koste dig at have dine penge stående i banken?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at den toneangivende rente i Europa fortsætter med at falde.

Senest sænkede Den Europæiske Centralbank torsdag renten med 0,25 procent. Den danske nationalbank fulgte trop kort efter.

Rigtig mange danskere får stort set ingen gevinst ud af at have deres penge stående i banken. Faktisk står omkring 70 procent af vores penge på konti, som i mange tilfælde kun giver en rente mellem 0 og 0,25 procent.

Når Nationalbanken sænker sin rente, så vil det også påvirke renterne i de danske banker. Men vil de danske banker så følge efter i den kommende tid og sende renten på vores løn- og budgetkonti ned under nul?

Fagbladet 3F har bedt Jens Hjarsbech, cheføkonom ved prissammenligningsportalen Mybanker, om at give sin vurdering af situationen:

Usandsynligt at negative renter vender tilbage

Den positive udlægning først: Det er usandsynligt, at danskerne vil opleve negative renter på deres penge i banken så langt øjet rækker, lyder vurderingen fra Jens Hjarsbech.

– Man skal huske, at bankerne først satte renterne ned under nul længe efter, at Nationalbanken havde gjort det. Nu er vi så i en situation, hvor Nationalbankens rente er langt over nul, så dermed bør vi også være langt fra, at bankerne genindfører negative renter, siger han.

Indførelsen af negative renter på danskernes konti tilbage i 2019 var en skelsættende begivenhed for almindelige danske bankkunder. Bankerne blev ikke ligefrem populære på det, og nogle kunder gik endda så langt, at de hævede store dele af deres opsparing for ikke at betale for at have deres penge i banken.

– Bankerne kan også huske den negative opmærksomhed, så ingen har lyst til at være den første, der genindfører de negative renter, siger Jens Hjarsbech.

Bruger du din lønkonto rigtigt?

Selvom negative renter ikke er lige rundt om hjørnet, så er rentefaldet en oplagt anledning til at tage et kig på lønkontoen og se, om pengene bare står og bliver mindre værd på grund af inflation.

Fordelen ved at have sine penge stående på en løn- eller budgetkonto, også kaldet anfordringskonti, er, at de er nemme at have overblik over, og man kan hurtigt rykke dem rundt. Prisen er dog, at man får en markant lavere rente end på eksempelvis opsparingskonti.

– Det giver god mening at have penge stående til forbrug og på budgetkonto, men hvis der er penge, som man ikke skal bruge på den korte bane, så giver det god mening enten at investere dem eller rykke dem over på for eksempel en opsparingskonto, hvor man kan få en højere rente, siger Jens Hjarsbech.

Han understreger dog, at danskerne i et vist omfang har grebet ud efter muligheden for at få en bedre rente. I den seneste periode har danskerne rykket 80 milliarder kroner over på opsparingskonti.

Rentekrig om boliglån

Hvis du har boliglån, så er der særlig grund til at holde øje med din rente i øjeblikket.

I slutningen af april skød Danske Bank nemlig gang i en rentekrig på de boliglån, som typisk finansierer 15 procent af et boligkøb. Dermed kan der være rigtig mange penge at spare, hvis du kan få banket din rente ned.

Lige nu er mulighederne særligt gunstige, fortæller Jens Hjarsbech.

– Vi har set et fald på i omegnen af to procentpoint på bankernes listepriser på boliglån. Vi har kunder på vores portal, som oplever helt op til fire procentpoint i forskel på lånetilbud. Låner du 100.000 kroner, så svarer det til en forskel på 4.000 kroner om året, så det kan blive til mange penge, siger han.

Nogle banker målretter de lave renter til nye kunder og førstegangskøbere. Man får altså ikke altid den lavere rente automatisk, hvis man er kunde i forvejen. Man skal selv orientere sig og eventuelt se, om andre banker kan gøre det billigere.

Det samme gælder også, hvis du har bil- eller forbrugslån.

Negative renter: Kan de være på vej tilbage?

Din reaktion

Alle reaktioner