For de fleste er pausen nok et belejligt frirum, hvor man for en stund kan tænke på alt andet end arbejde.
Derfor kan det også være oplagt at snige telefonen op af lommen for at slå tiden ihjel, tage en smøg eller købe frokost i det nærliggende supermarked.
Det må chefen vel ikke blande sig i – eller hvad?
Vi har spurgt tre advokater med speciale i ansættelsesret, hvad chefen egentlig kan tillade sig at bestemme, når du har pause.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Selvbetalt? Så har du – stort set – frie rammer
Hvor meget din arbejdsgiver må bestemme i pausen, er i høj grad afhængig af, om du har betalt eller selvbetalt pause. Det fortæller Linda Greisen, der er advokat hos 3F.
Ved betalt pause tæller pausen som en del af din arbejdstid, og du får løn for pausen, mens det modsatte er tilfældet ved den selvbetalte pause.
Er du dækket af overenskomst, vil det typisk være bestemt her, hvilken type pause du har, samt hvor meget pause du har krav på – og de fleste 3F’ere har selvbetalt pause.
Ved selvbetalt pause har du som udgangspunkt meget frie rammer i pausen, forklarer Linda Greisen, da det er at regne for din egen tid.
– Det betyder, at chefen som hovedregel ikke må bestemme, om du for eksempel bruger din mobiltelefon, eller om du forlader arbejdspladsens matrikel for at gå ned til pølsevognen eller noget helt andet, siger hun.
En arbejdsgiver må dog gerne lave regler for, om du bærer arbejdstøj uden for arbejdsmatriklen, for eksempel af hensyn til hygiejne og sikkerhed, fortæller advokaten.
Arbejdsgiverens ansvar, at du kender reglerne
Har du betalt pause, er det på papiret arbejdstid, og derfor må din arbejdsgiver i højere grad bestemme, hvad du må foretage dig, siger Linda Greisen.
I den betalte pause står du til rådighed, hvis der opstår særlige behov, som kræver, at du må afbryde pausen og arbejde, og dermed kan arbejdsgiveren kræve, at du ikke forlader arbejdspladsen.
Arbejdsgiveren må også lave regler for, om du eksempelvis må bruge din mobiltelefon i den betalte pause, og reglerne for det – og anden adfærd i pausen – vil typisk stå i en personalebog.
Du kan få regler at vide mundtligt, men uanset hvad er det arbejdsgiverens ansvar, at du kender til dem.
– Hvis det er regler, en arbejdsgiver ønsker at håndhæve, så skal medarbejderen være klar over, at de findes. Bevisbyrden for dette er arbejdsgiverens, siger Linda Greisen.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Særlige regler ved rygning
Hvordan – og om – du må ryge i pausen, sætter rygeloven de overordnede rammer for, fortæller Trine Binderup, der er advokat hos Advodan Aalborg.
Ifølge loven er rygning – inklusive e-cigaretter – forbudt indendørs på danske arbejdspladser, uanset om du har betalt eller selvbetalt pause. Arbejdsgiveren kan forbyde rygning helt på arbejdspladsens matriklen eller vælge at indrette særlige rygerum eller udendørs rygeområder.
Har du betalt pause, kan arbejdsgiveren forbyde rygning, også hvis du befinder dig uden for matriklen, siger Trine Binderup. Har du selvbetalt pause og opholder dig uden for matriklen, må du som udgangspunkt gerne ryge, men advokaten vurderer, at der kan være undtagelser.
– Så skal der være saglige grunde til et forbud, og det kommer an på, hvilken type arbejde du har. Det kan for eksempel være, at der er nogle særlige sundhedskrav på arbejdspladsen, som gør, at man ikke må bære røg med ind på arbejdet igen. Eller hvis man er en form for rollemodel i stillingen og eksempelvis arbejder i en børnehave, siger hun.
Trine Binderup vurderer også, at arbejdsgiveren gerne må lave regler om, at du ikke må bære arbejdstøj, når du ryger.
Arbejdsgiveren er ifølge rygeloven forpligtet til at lave en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle ansatte. Den skal som minimum oplyse, hvorvidt og hvor der må ryges, og konsekvenserne af at overtræde rygepolitikken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvad med firmabiler – og snus?
Malia Barrou er advokat hos advokatkontoret Bjørst. Hun forklarer, at også firmabiler, lastbiler og andre køretøjer, der bliver brugt til at udføre arbejde, kan betragtes som arbejdspladser, hvor rygning som udgangspunkt er forbudt.
Dog kan arbejdsgiveren tillade rygning, hvis kun én person bruger transportmidlet.
Hun vurderer også, at arbejdsgiveren som udgangspunkt kan forbyde brug af nikotinposer – i daglig tale kaldet “snus” – på arbejdspladsens matrikel, også under pauser. Det samme gælder, hvis du har betalt pause og opholder dig uden for arbejdspladsens matrikel.
Men sagen er igen en anden, hvis du har selvbetalt pause, understreger hun.
– Er der derimod tale om en selvbetalt pause, som foregår udenfor virksomhedens matrikel, kan det formentlig ikke forbydes, da det i givet fald er medarbejderens egen og private tid, siger Malia Barrou.
