Efter en person natten til tirsdag blev fundet død på et hotel i Sydhavnen i København, har hotelkæden Scandic tilbudt krisehjælp til de ansatte og berørte på hotellet.Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Hvis du eller en kollega har haft en ubehagelig oplevelse på arbejdet, så er det bedste man kan gøre at være åben om det.
Frederik Aagaard Zeuthen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Det er desværre ikke unormalt at være vidne til eller selv opleve en voldsom eller ubehagelig situation i sit arbejde.
Erhvervs- og krisepsykolog Tom Steen Jensen kommer her med sine bedste råd til, hvordan man tackler det.
Del oplevelsen for at få støtte og opmærksomhed, og snak om det hurtigst muligt efter en ubehagelig situation.
Mennesker reagerer forskelligt på traumatiske situationer, så vær opmærksom på adfærdsændringer hos kolleger.
Professionel hjælp kan være nødvendigt ved meget voldsomme hændelser.
Arbejdslivet kan byde på hårde og voldsomme situationer. På den ene side kan man opleve at blive overfuset af en kunde eller måske være tæt på at komme i en trafikulykke. På den anden side kan man enten være vidne til eller en del af en arbejdsulykke eller en anden form for ulykke.
For eksempel blev en mand fundet dræbt på et hotelværelse i København natten til tirsdag, og Scandic har tilbudt krisehjælp til deres ansatte.
Men hvad kan man gøre, hvis man oplever en ubehagelig situation i sit arbejdsliv? Fagbladet 3F har spurgt erhvervs- og krisepsykolog Tom Steen Jensen. Her er hans fem råd til, hvordan man tackler en voldsom situation i sit arbejdsliv.