Klar til jobsamtale: Her er arbejdsgiverens forbudte spørgsmål

Der er grænser for, hvad en arbejdsgiver må spørge dig om, når du søger job. Blandt andet om helbred, seksualitet, køn og graviditet. Med mindre det direkte er relevant for jobbet. Her får du advokatens gode råd.
- Arbejdsgiveren må ikke diskriminere ansøgere baseret på køn, alder osv.
- Loven om ligebehandling beskytter ansøgere mod forskelsbehandling.
- Men det kan være svært at bevise forskelsbehandling i jobsøgningssager.
- Man kan markere en grænse, hvis man føler sig presset under en jobsamtale.
Du er på jagt efter et nyt arbejde og skal til samtale.
Men må arbejdsgiveren spørge dig, hvornår du tænker på at få børn? Eller hvilken tro du har?
Som udgangspunkt nej.
I foråret fik en jobansøger en godtgørelse på 12.500 kroner, fordi han via sms’er kunne dokumentere, at arbejdsgiveren ikke ville ansætte ham som bartender, fordi han ikke var en kvinde. ”Jeg tænker simpelthen, at det ikke dur med mænd” skrev arbejdsgiveren blandt andet i en SMS til manden.
Og den gik ikke.
– Helt overordnet så er man som ansøger beskyttet af loven om ligebehandling. Det betyder, at arbejdsgiveren må spørge om alt, der er relevant for jobbet. For eksempel om man har dårlig ryg, hvis man søger job som flyttemand. Eller om en skibsfører er farveblind, forklarer Linda Rudolph Greisen, advokat i 3F og ekspert i ansættelsesret.
– Men loven siger, at man ikke må forskelsbehandles blandt andet på grund af køn, alder og så videre. Det er en grundlæggende lov, som beskytter lønmodtagere, siger hun.
Forskelsbehandling kan være svær at bevise. Fik du ikke jobbet, vil afslaget typisk være begrundet i noget andet. Måske bare, at jobbet gik til en anden.
– I den type sager er der delt bevisbyrde. Du skal påvise, at der var særlige omstændigheder, som gør, at du mener, du er blevet forskelsbehandlet. Så der skal være lidt kød på sagen. Og arbejdsgiveren skal prøve at bevise det modsatte. Det kan være rigtig svært, og ord mod ord er ikke nok, siger Linda Rudolph Greisen.
Du må godt sætte en grænse
Linda Rudolph Greisen mener godt, man må markere en grænse, hvis man føler sig gået for nær under en jobsamtale.
– Det er dilemmafyldt. Men først kan man prøve at glide af på et spørgsmål, hvor man føler sig gået for nær. Hvis så arbejdsgiveren vender tilbage til det, kan man måske spørge, om spørgsmålet er relevant for jobbet? Men man risikerer jo, at samtalen går i hårdknude, siger hun.
– Men man skal selvfølgelig ikke finde sig i hvad som helst. Så jeg vil opfordre til, at man markerer en grænse, hvis spørgsmålene går for nær, tilføjer hun.
Fortæl sandheden
Men må du selv pynte lidt på sandheden, hvis du sidder overfor en mulig ny arbejdsgiver i en jobsamtale?
3F’s advokat synes, at man bør være sandfærdig i sine svar.
– Efter min mening skal man holde sig til sandheden. Det er bedre at glide af på et spørgsmål, end at svare med en løgn, mener Linda Rudolph Greisen.
– Ellers kan det jo ødelægge et godt og tillidsfuldt samarbejde frem over, tilføjer hun.
