En 3F-familie med to børn drømmer om at købe deres eget sted. Hun er tømrer, og han er rengøringsassistent. Hvad kan de mon få for deres penge? Illustration Henrika Hansen.
Kun de mest velhavende har råd til at købe en ejerbolig i København, hvor priserne går amok. Hvilken bolig kan en gennemsnitlig 3F-familie få for deres penge? Fagbladet 3F har undersøgt sagen.
Katrine Rosenbæk
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Boligpriserne i København stryger i vejret i disse år.
Ejerne tjener kassen på at bo i deres boliger, men de høje priser gør det svært for almindelige 3F'ere at komme ind på markedet.
Fagbladet 3F har undersøgt, hvor meget bolig et 3F-par kan få for deres penge i forskellige dele af landet.-
Forestil dig et 3F-par med to hjemmeboende børn, som drømmer om at købe deres egen bolig.
Hun arbejder som tømrer og tjener 38.916 kroner pr. måned før skat og uden pension. Han arbejder som rengøringsassistent og tjener 27.666 kroner om måned, også før skat og uden pension.
Det giver dem en samlet årsindkomst på 799.000 kroner.
Da de går i banken, får de at vide, at de kan købe bolig for 3,2 millioner kroner.
Ifølge mybanker.dk er en tommelfingerregel, at man kan låne fire gange ens indkomst.
Vores 3F-par har ingen gæld, men derimod en opsparing på 160.000 kroner, som de kan lægge til udbetaling.
Parret ved, at det bliver svært at få råd til en bolig i Københavns omegn. Her er ejendommene i gennemsnit steget med 46.600 kroner i værdi om måneden de seneste år – vel at mærke skattefrit. Det viser nye tal fra Nordea.
Imens er boligerne inde i København steget med lige over 40.000 kroner om måneden i gennemsnit.
Fagbladet 3F har derfor undersøgt, hvor meget bolig vores 3F-par kan få for pengene, hvis de vælger at bo i forskellige dele af landet – også i København.