Julegave fra arbejdet: Her skal du passe på skattesmæk
Hvis chefen giver dig et gavekort i julegave, så skal du lige tjekke, om han har styr på skatten.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Arbejdsgivere har ret til at give ansatte skattefrie gaver og andre goder inden for visse grænser, men gavekort er tit skattepligtige, fordi de ligner kontanter.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Julegaver fra chefen kan være skattefri, men gavekort og visse typer gaver kan være skattepligtige.
Arbejdsgivere kan give skattefrie julegaver op til en værdi af 1.300 kr.
De fleste sætter pris på en julegave fra chefen, men de vil nok helst have, at den er skattefri.
Det er der gode muligheder for, men du skal være opmærksom, hvis chefen gerne vil give dig et gavekort.
Det har en række medarbejdere i en kommune måttet sande, da de endte med at skulle betale skat af en julegave til en værdi af 150 kr.
De havde modtaget et elektronisk gavekort, der kunne bruges i en række forskellige forretninger. Men det ligner kontantløn og skal derfor beskattes, har Landsskatteretten afgjort.
Almindelige gavekort på papir eller pap fra firmaet er på samme måde skattepligtige, hvis de kan bruges en række forskellige steder. Det gælder også, selv om de ikke kan veksles til kontanter, har Skatterådet tidligere afgjort.
Men arbejdsgivere må meget gerne give andre julegaver, andre gaver og andre goder. De er skattefrie inden for visse grænser.
De må også gerne give skattefrie julegaver inden for visse grænser til medarbejdernes børn. Det fortæller revisionsfirmaet BDO.
Tjek her, hvordan du undgår, at chefens gaver ender i en skatteregning.