Hvordan får du ufaglært job i 2026? To arbejdsgivere giver dig svaret
Drømmer du om et ufaglært job? Læs, hvad er det vigtigste i ansøgningsprocessen.Foto: Joachim Rode
To arbejdsgivere giver de bedste råd til, hvordan du sikrer dig et ufaglært job. Den klassiske ansøgning er stadig relevant, men langt fra det vigtigste, lyder det.
Lasse Dalsgaard Engelbret
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Kasper Schøler, chef i virksomheden Frode Laursen, og Annette Rønning, chef i Københavns Kommune, guider til, hvordan du får et ufaglært job.
Den klassiske ansøgning er stadig relevant, men CV og samtale er vigtigere, lyder det.
Du skal blandt andet huske at beskrive din motivation i ansøgningen, ligesom der ikke må være nogen "huller" i CV'et, fortæller de.
Har du mulighed for at sende video, tæller det ikke ned - og til samtalen er det et "megagodt tegn", hvis du stiller spørgsmål til jobbet.
Det kan give en fordel at ringe arbejdsgiveren op og høre mere om et job - men du skal ikke blot ringe for at ringe, lyder opfordringen.
Hvordan får du et ufaglært job i 2026? Og er det overhovedet anstrengelserne værd at gøre sig umage med den klassiske, skriftlige ansøgning?
Det har vi spurgt to store arbejdsgivere for ufaglærte om, og svaret på sidste spørgsmål er kort sagt et forbeholdent ”ja”.
Ansøgningen er stadig et vigtigt udgangspunkt – og bliver læst – men CV’et og den personlige samtale er vigtigere.
– Ansøgningen er ikke ligegyldig, men det er især ved CV’et og samtalen, at du skal lægge dine kræfter, siger personalechef hos Road DK i Frode Laursen Kasper Schøler, der har ansvar for mere end 100 ufaglærte lastbilchauffører, terminalarbejdere og kranførere.
Den rangorden deler Annette Rønning, der er enhedschef i Københavns Kommune for 30 ufaglærte specialarbejdere, som rengør byens gader.
Nedenfor giver de to arbejdsgivere deres bedste råd til, hvordan du tackler ansøgning, CV og samtale – og sikrer dig et ufaglært job.