Debatten om pensionsalderen raser videre for uformindsket styrke, efter statsminister Mette Frederiksen (S) satte gang i diskussionen kort efter sommerferien.
Socialdemokratiets holdning er nu, at der er en grænse for, hvor meget pensionsalderen kan stige i fremtiden, og at partiet ikke automatisk vil stemme for fremtidige stigninger. Lige bortset fra i 2025, hvor partiet vil stemme for, at pensionsalderen i 2040 skal stige til 70 år. Hvad partiet vil bagefter er uklart.
Som det er i dag, skal Folketinget som led i velfærdsaftalen fra 2006 hvert femte år stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal stige i takt med, at den forventede levealder for danskerne stiger. Men debatten raser nu om, hvilket system der eventuelt skal erstatte den model.
Få overblikket over de vigtigste nedslag i debatten her.
Farven i på den kommende regering afgøres i morgen og får afgørende betydning for 3F’ernes muligheder for tilbagetrækning og pension.
Foto: Kennet Islandi Havgaard
Danskerne får ikke de lovede pensionsår
Som nævnt planlægger et flertal i Folketinget i 2025 at stemme for, at pensionsalderen skal stige i 2040 til 70 år. Grundlaget for at stemme for en stigning er, at “restlevetiden” for en 60-årig også forventes at stige. Udgangspunktet er, at man som dansker til hver en tid kan forvente at få et vist antal år på pension – helt konkret 14,5 år i gennemsnit.
Men hvad nu, hvis restlevetiden ikke stiger som forventet? Ekstra Bladet kunne mandag fortælle , at restlevetiden for en 60-årig på det seneste er stagneret.
Som situationen er lige nu ventes en 60-årig at leve yderligere 23,75 år. Dermed står gruppen, der får en pensionsalder på 70 år, kun til at få 13,75 år på pension i gennemsnit og dermed mindre end de 14,5 år, som er målet i velfærdsaftalen.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer på den baggrund, at et flertal alligevel vil stemme for en stigning næste år, mens ingen fra regeringspartierne ønsker at udtale sig.
Pensionsselskab med opsigtsvækkende forslag
Statsminister Mette Frederiksen har været meget ukonkret om, hvilke ændringer hun har forestillet sig til det nuværende pensionssystem, ud over at det skal være mere retfærdigt for folk med nedslidende job. Til gengæld har mange andre aktører blandet sig.
Tirsdag har pensionsselskabet AP Pension smidt et vidtrækkende forslag på bordet. Selskabet foreslår, at danskere med hårdt fysisk arbejde skal have mulighed for at gå fem år tidligere på pension.
Helt konkret skal 10 procent af arbejdsstyrken kunne gå tidligere, mens resten skal gå syv måneder senere på pension for at få regnestykket til at gå op.
Murere, tømrere og jord- og betonarbejdere er blandt nogle af de faggrupper, som forslaget vil tilgodese.
Det risikerer dog at blive en kompliceret affære at afgøre, hvem der skal have ret til at gå fra fem år før, lyder det fra tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer.
– Det er svært at finde en model, der løser den udfordring, der opstår, når forskellige faggrupper går på pension på forskellige tidspunkter, siger han til TV 2.
Skatteminister Jeppe Bruus (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) ved regeringens pressemøde om et stærkere, dansk erhvervsliv hos H. Lundbeck i Valby torsdag den 20. juni 2024. (Foto: Emil Nicolai Helms/Scanpix 2024)
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Politisk poker i regeringen om pensionsalderen
Med sin udmelding om, at pensionsalderen nu er i spil, har Socialdemokratiet sat sine regeringsmakkere i Venstre og Moderaterne under pres. På den ene side har partiet signaleret, at man vil lempe pensionsalderen, mens man på den anden side ikke har sagt hvor meget eller præcist hvornår.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, ønsker dog ikke at gå ind i en kommende valgkamp med pensionsspørgsmålet hængende uafklaret.
– Det, jeg i hvert fald kan sige, er, at jeg gerne vil udelukke, at man bare rører den her brik og lader det stå hen, til vi er inde i næste valgperiode. Fordi så får vi en fuldstændig ukvalificeret debat i næste folketingsvalgkamp, hvor nogle vil gå rundt og sige: ”Vi slår endnu en beskyttelsesring uden om nogle grupper”. Uden at være konkrete på det.«, siger han til Jyllands-Posten.
Til avisen afviser Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, dog Løkkes ønske om hurtige forhandlinger.
Fra Venstre har udmeldingerne været afmålte. Frem for en ren diskussion om pensionsalder, så ønsker partiet en meget bredere diskussion om danskernes arbejdsliv i form af en arbejdslivskommission.
Formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen taler efter valgresultatet ligger klar under valgfesten hos Moderaterne i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet hos Copenhagen Distillery i København, søndag den 9. juni 2024.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Opsigtsvækkende forslag fra Løkke
Ud over at Lars Løkke Rasmussen ikke vil finde sig i, at Socialdemokratiet vil udskyde forhandlingerne om fremtidens pensionsalder, så er han også selv på banen med et nyt forslag.
Udenrigsministeren foreslår i Jyllands-Posten , at hans egen generation skal blive længere på arbejdsmarkedet for at skabe mere retfærdighed i forhold til de yngre generationer.
Lars Løkke selv er 60 år. Med de nuværende regler vil han kunne gå på folkepension som 68-årig og gennemsnitligt kunne se frem til 19,8 år som pensionist. Det er noget mere end hans yngste søn kan forvente.
Moderaternes formand sætter ikke tal på, hvor længe han mener, at hans egen generation skal arbejde længere, men som statsminister for den tidligere V-regering, stod han i 2016 i spidsen for et forslag om at forlænge pensionsalderen med et halvt år.
Oppositionen delt om pensionsalder
Enhedslisten har tidligere meldt ud, at partiet vil stemme imod at hæve pensionsalderen til 70 år, og den linje ligger fast , lyder det fra politisk ordfører Pelle Dragsted.
Dansk Folkeparti fastholder også sin linje ved, at ingen over 70 år skal tvinges til at arbejde kombineret med en række rettigheder.
SF er parat til at stemme for en pensionsalder på 70 år, hvis Arne-pensionen og seniorpensionen forbedres. Partiet vil også have hurtige forhandlinger.
Det eneste parti, som har meldt ny politik ud om pensionsalder, efter statsministerens melding, er Liberal Alliance.
Partiet har foreslået en række ændringer af pensionssystemet og foreslår som noget nyt en såkaldt “fripension”, hvor borgere kan indbetale op til 675 kroner om måneden skattefrit.
Det vil ifølge partiet gøre det muligt for danskerne at trække sig op til fem år tidligere fra arbejdsmarkedet med en indkomst næsten svarende til folkepension, pensionstillæg og ældrecheck efter skat.
Forslaget møder dog kritik fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
