Her er den nye skatteaftale: Se her hvad den betyder for dig

Hvad kommer regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale til at betyde for dig? Her får du et kort overblik. Se også hvem der kommer til at betale regningen.
- Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en skatteaftale med flertal for ændringerne.
- Benzin og diesel bliver billigere næste år, mens afgiftsstigninger på elbiler udskydes.
- Fjernelsen af mellem- og toptopskatten udskydes til 2028.
- Aftalen omfatter også besparelser på SU og dagpenge.
Benzin og diesel bliver billigere næste år. Til gengæld blive toptop– og mellemskatten først fjernet i 2028.
Sådan lyder nogle af overskrifterne i den skatteaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet sammen og præsenterede torsdag middag.
Det er noget tid siden, at regeringen fremlagde sit forslag til en ny finanslov for 2026, der netop lagde op til store ændringer af skatten. Det støtter Dansk Folkeparti nu, til gengæld for at få billigere benzin og diesel, som var et af DF’s største valgløfter i foråret.
Regeringen har kigget mod den borgerlige side i folketinget, fordi Alternativet og Enhedslisten ikke ville støtte skattelettelser i toppen og til virksomhederne.
Men med DF’s støtte har regeringen flertal for at fjerne mellemskat, toptopskat – og for at skære i SU’en og dagpengene.
DF-formand Morten Messerschmidt kaldte tidligere på dagen billigere benzin for ”en håndsrækning til danskerne”.
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) er glad for at give skattelettelser for 11 milliarder.
– Med den her aftale sikrer vi, at flere end 600.000 danskere får flere penge mellem hænderne, siger han.
Her får du et kort overblik.
