Har du en pc med Windows 10? Så skal du gøre noget nu
Hvis du fortsat bruger en computer med Windows 10 til november, så løber du en større risiko.Foto: Ben Maffin / Unsplash
Microsoft dropper Windows 10, og efter 25. oktober vil computere med Windows 10 ikke længere være sikre at bruge. Men hvad er dine muligheder, hvis du har en Windows 10-computer stående? Få fem bud her.
Louise Houmøller
100%
Annonce
Artiklen kort
Microsoft har annonceret, at Windows 10 ikke vil modtage sikkerhedsopdateringer efter den 25. oktober 2025.
Eksperter forventer, at omkring 240 millioner pc'er vil blive ubrugelige med skiftet til Windows 11.
Den letteste løsning er at købe en ny computer med Windows 11 for at være fremtidssikret.
Det er efterhånden nogle år siden, at Microsoft meldte dødsdagen for styresystemet Windows 10 ud.
Det er den 25. oktober 2025 og efter den dato vil systemet ikke modtage sikkerhedsopdateringer, og dermed vil pc’erne ikke længere være sikrede mod digitale trusler som virus, malware og andet snavs.
Hackere og andre svindlertyper kender også denne dato, så de sidder på spring for at udnytte de sikkerhedshuller, der uden tvivl opstår i Windows 10 efter oktober.