Fik kun 1.300 kroner for kloaklugt på balkonen: Sådan klager du over ferien
Billederne kan være flotte, når man bestiller rejsen, men det holder desværre ikke altid.Foto: Giorgio Trovato / Unsplash
Rigtig mange får helt eller delvist ret, når de klager til ankenævn over rejsebureauer, men det er vigtigt at reagere omgående på stedet, hvis der er problemer.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
En rejse skal leve op til, hvad rejsebureauet har lovet, og gør den ikke det, skal du klage med det samme til guide eller andre fra bureauet, så de får mulighed for straks at løse problemerne.
Gem sms’er, mails og anden dokumentation for, at du har klaget straks.
Beviserne for, at du har klaget på stedet, er afgørende, hvis du efter hjemkomsten vil gå til Pakkerejse-Ankenævnet – hvor der er god mulighed for at få ret.
En rejse til Gran Canaria udviklede sig helt anderledes, end et par ønskede. På balkonen på deres værelse lugtede der af kloak og lort.
De klagede til både hotel og rejsebureauet TUI Danmark. Men de syntes, der gik for længe med at finde en løsning, og efter fem dage afbrød de turen og købte selv nye flybilletter og rejste hjem.
Nu har Pakkerejse-Ankenævnet tilkendt dem en erstatning på 1.300 kr. for lugtgenerne. Det er langt mindre, end hvad parret forlangte.
Men ankenævnet mener, at stanken ikke var så slem, at de kunne hæve købet af rejsen. De havde heller ikke varslet bureauet om, at de overvejede at rejse hjem.
TUI meddeler, at de har betalt pengene for genen med lugten og afsluttet sagen.
Parret på rejse til Gran Canaria er blandt de mange, som får i det mindste delvist ret hos Pakkerejse-Ankenævnet. Af de afgjorte sager i fjor fik to ud af hver tre klagere fuldt eller delvist medhold, og det er forholdsvis mange set i forhold til andre ankenævn.
Læs her hvordan du løser problemer på rejser – ud fra nogle af de seneste afgørelser fra ankenævnet.