Har du lige fået penge tilbage i skat? Pas på denne fælde
Selvom du måske glæder dig til at bruge dine skattepenge, så husk lige at tjekke for fejl.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Omtrent 80 procent af skatteyderne får lige nu overskydende skat udbetalt. Hvis du er smart, bruger du i den forbindelse lige fem minutter på at tjekke nogle vigtige ting. Det kan spare dig penge.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Skatteåret slutter formelt den 25. april for de fleste borgere.
De fleste kan glæde sig til at få penge tilbage i skat, men tjek lige dine tal, inden du bruger pengene.
For langt de fleste borgere slutter skatteåret formelt fredag 25. april. Her vil myndighederne nemlig overføre penge til dem, som er så heldige at have overskydende skat for året 2024.
Det er heldigvis situationen for langt de fleste. Faktisk fire femtedele. Enkelte udbetalinger kan dog blive forsinket, hvis der er komplicerende og usædvanlige forhold – eller hvis man har gæld til det offentlige.
Men selvom fristelsen til at skynde sig ud og brænde pengene af er stor, så læs lige med her, inden du gør det.