Er du stresset over penge? Derfor er mange af os ramt lige nu

Er du bekymret over din private økonomi? Så er du langt fra alene.

For på trods af historisk høje lønstigninger og stærkt faldende inflation, så har vi stadig mange bekymringer om at få pengene til at slå til.

Tal fra november viser, at danskerne vurderer, at deres egen families økonomiske situation er dårligere end for et år siden. Samlet set er forbrugertillidsindikatoren, som er et billede på vores økonomiske humør, faldet til minus 9,3 i november. Så stemningen er altså dårlig – og den er blevet markant forværret på det seneste.

Men hvordan hænger markante lønstigninger, høj beskæftigelse og faldende inflation sammen med tiltagende pessimisme?

For økonomerne er det lidt af et mysterium – og så alligevel ikke.

For på ét afgørende punkt gør inflationskrisen i kølvandet på corona-epidemien stadig rigtig ondt på os: Når vi handler ind i dagligvarebutikkerne.

Anton Thorell Carøe, økonom i Arbejdernes Landsbank, forklarer her, hvordan priserne på dagligvarer påvirker os lige nu.

Inflationen spøger stadig i vores hoveder

Selvom stigende lønninger på det private arbejdsmarked efterhånden er ved at have indhentet inflationen, så sidder inflations-chokket fra 2022 med god grund stadig i mange af os, lyder vurderingen fra Anton Thorell Carøe.

– Det er ikke for sjov, at folk er bekymrede. Priserne ér jo fortsat høje, og det bliver vi konfronteret med dagligt i supermarkedet, siger han.

I efteråret 2022 skød inflationen op over 10 procent. Det ramte alle danskere, og det gik hårdt og hurtigt for sig.

– En almindelig børnefamilies udgifter steg med 3.000 kroner om måneden alene på grund af stigende priser, da inflationen toppede i 2022, siger Anton Thorell Carøe.

Samtidig ramte inflationen i høj grad på et af de områder, som de fleste af os lægger mærke til: Varerne i supermarkedet.

– De varer, vi handler i supermarkedet som kaffe, mel, gryn og æg, er jo steget mere end den overordnede inflation. Det er noget, vi lægger mærke til, selvom inflationen nu generelt er lav, og købekraften for mange er vendt tilbage, siger han.

Høje priser rammer skævt

Samtidig har de stærkt stigende priser ramt danskerne skævt.

Mens priserne de seneste tre år er steget cirka 13 procent for en gennemsnitlig husstand, så er lønmodtagere med de korteste uddannelser blevet ramt hårdest.

Fordi fødevarer og elektricitet fylder en højere andel af forbruget for kortuddannede lønmodtagere, så har denne gruppe reelt oplevet, at deres forbrug er blevet 13,7 procent dyrere, mens langtuddannedes forbrug kun er blevet 12,6 procent dyrere, viser tal fra Danmarks Statistik, som Anton Thorell Carøe henviser til.

Samlet set viser tallene derfor, at lønmodtagere med korte uddannelser har en merudgift sammenlignet med langtuddannede på 300 kroner om måneden for at købe de samme varer, som grupperne gjorde i 2021, før inflationskrisen.

Disse grupper halter stadig efter

Selvom ansatte på det private arbejdsmarked efterhånden har fået genskabt deres købekraft, så er det ikke nødvendigvis nok til at vende den økonomiske stemning.

– Danskernes forventning før inflationskrisen har været, at vi skal klare os lidt bedre år for år med en reallønsfremgang, og der er vi ikke helt endnu, forklarer Anton Thorell Carøe.

Han vurderer dog, at kommende lønstigninger og fortsat lav inflation kan ændre stemningen over tid.

Men for visse grupper er der stadig et stykke vej, før de kan købe det samme som før inflationskrisen. Eksempelvis mangler offentligt ansatte at indhente det sidste på lønnen, mens personer på overførselsindkomster først får justeret deres ydelse med en længere forsinkelse.

Kriser trykker stemningen ned

Det er ikke kun prisstigninger, som bidrager til det dårlige økonomiske humør. Med til fortællingen hører også al den uro, som præger verden for tiden.

– Vi har oplevet uro på aktiemarkederne, konflikt i Mellemøsten og fortsat krig i Ukraine. Der er mange nyheder, der er med til at lægge en dæmper på optimismen, siger Anton Thorell Carøe.

Den teori bakker De Økonomiske Råd også op om i deres rapport fra oktober. Her undrer vismændene sig også over den lave forbrugertillid og konkluderer, at de mange konflikter kan være en medvirkende årsag.

Hvis stemningen skal ændre sig, så er der ifølge Anton Thorell Carøe brug for en anden fortælling, som trænger kriserne i baggrunden.

– De andre kriser i tiden går med ned i gryden, når vi vurderer, hvordan det går med økonomien. Omvendt har vi også høj beskæftigelse, og det burde trække den anden vej, men vi kan se, at når regnebrættet bliver gjort op, så er humøret bemærkelsesværdigt lavt, siger han.

Arbejdernes Landsbanks bedste bud er, at stigende realløn kombineret med et rentefald for boligejerne kan være med til at løfte danskernes privatøkonomiske stemning, fordi det vil give flere penge mellem hænderne.

Tip os!

Hvordan mærker du de høje priser?

Jesper Woldenhof

Journalist

Skriv til os her

Er du stresset over penge? Derfor er mange af os ramt lige nu

Hvordan mærker du de høje priser?

Din reaktion

Alle reaktioner