Er dine pensionspenge i fare i Trumps kaos? Det skal du vide
Aktiemarkeder verden over har måttet notere store fald i kølvandet på præsident Trumps toldkrig - værst ser det ud i USA.Foto: Brendan McDermid / Evelyn Hockstein / Reuters / Ritzau Scanpix
Mange 3F’ere er blevet urolige for deres pensionsopsparing, efter Trumps toldkrig har sendt aktiemarkederne i styrtdyk. Læs hvordan 3F’ernes pensionsselskaber arbejder for at minimere skaderne.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Trumps toldkrig skaber kaotiske tilstande på aktiemarkedet, og det rammer pensionsopsparingerne.
Få overblikket over hvordan PensionDanmark og Industriens Pension håndterer din opsparing i urolige tider.
USA’s præsident Donald Trump har kastet aktiemarkedet ud i nærmest kaotiske tilstande de seneste uger med sin toldkrig, og det rammer også din pensionsopsparing – i hvert fald på den korte bane.
Aktuelt har præsidenten sat de værste toldtrusler på pause i godt tre måneder, men samtidig har han eskaleret toldkrigen mod Kina. Alt i alt er forventningen, at aktiemarkedet vil være uroligt i den kommende tid, og at den økonomiske vækst vil blive lavere.
Ser det så helt sort ud for din pensionsopsparing? Og hvad nu hvis du skal på pension inden for den nærmeste fremtid?
Spørgsmål som disse får 3F’ernes pensionsselskaber, PensionDanmark og Industriens Pension, mange af i disse dage.
Fagbladet 3F har spurgt selskaberne, hvordan de arbejder for at sikre 3F’ernes pensioner i urolige tider.