Disse bankkunder får de billigste priser: Men her er fælden
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pengeinstitutterne forsøger at få dig til at samle alle dine finansielle forretninger hos dem – og dermed gøre dig til det, man kalder helkunde. Men er det altid en god idé? Svaret er både ja og nej.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Begrebet "helkunde" indebærer at samle de fleste økonomiske æg hos én finansiel virksomhed, hvilket kan resultere i rabatter på ydelser som lavere renter og gebyrer.
Ulempen ved at være helkunde kan være, at det bliver sværere at skifte bank og få billigere priser et andet sted.
Indlån, udlån, pension, forsikring, realkredit og investering.
En ganske almindelig dansk borger kan have en stor berøringsflade til finansielle virksomheder. Det er big business. Derfor er der også rift om at få dig som kunde.
I den forbindelse er det vigtigt at forstå begrebet ”helkunde”. Det er helt centralt for at få de bedste priser i den bank, du bruger mest. Men det kan også være drilsk for dig som kunde.