Derfor clasher generation Z og boomers

Den såkaldte ”Generation Z” gør for alvor sit indtog på arbejdsmarkedet i disse år.

Begrebet dækker over dem, der er født mellem 1997 og 2012 – og de adskiller sig på en række væsentlige parametre fra ældre generationer.

– Generation Z udfordrer en masse arbejdspladser og stiller nye krav til dem, for de er opdraget på en ganske anderledes måde end de ældre generationer, siger sociolog Emilia van Hauen. Gennem 30 år har hun blandt andet specialiseret sig i generationer, ligesom hun har skrevet en bog om generation Z.

Men hvordan clasher generation Z med de ældre kollegaer og ledere, og hvilke krav stiller de til arbejdspladserne?

Det kan du blive klogere på her sammen med Emilia van Hauen samt forfatter og ledelseskonsulent Karen Christina Spuur, der også har forsket i emnet og skrevet flere bøger om generation Z.

Udfordrer hierarkiet og stiller spørgsmål

Et helt grundlæggende træk ved generation Z er, at de er vokset op i strukturer med mindre hierarki og derfor er mindre autoritetstro, forklarer eksperterne.

– Gennem hele deres opvækst i blandt andet skole- og uddannelsessystemet og i såkaldte ”familiedemokratier” har de været vant til at blive ligeværdigt inddraget og være i tæt kontakt med deres følelser. Så de giver gerne udtryk for, hvad de mener, føler og har behov for. Og siger det uden angst for dem, der bestemmer over dem, siger Emilie van Hauen.

Hun forklarer, at det ikke er nyt, at ungdommen udfordrer det eksisterende system.

– Men med den nye generation bliver hierarkiet mere og mere sat ud af kraft, for de ser en ligeværdig relation mellem dem og autoriteter, hvor de kan sige, hvad de mener.

– Det giver et stort clash på arbejdsmarkedet mellem dem og for eksempel generation X (personer født mellem 1965 og 1980, red.), som i høj grad sidder på ledelseslaget. For de er opdraget med, at du parerer ordre fra autoriteter og chefen, tilføjer Emilia van Hauen.

Det samme peger Karen Christina Spuur på. I skolen er de unge nemlig blevet anerkendt for at biddrage og udfordre, forklarer hun.

– De kommer buldrende og er kritiske over for måden, man gør tingene på. Og de erfarne og babyboomere (personer født mellem 1955 og 1965, red.) kan mene, at det er malplaceret og respektløst, for de har lært, at du skal være ydmyg, når du begynder på arbejdspladsen.

Vil inddrages i beslutninger

Opfattelsen af ligeværdighed over for autoriteter betyder også, at generation Z forventer et tættere forhold til deres leder, hvor de også bliver inddraget i beslutninger, siger Emilia van Hauen.

– Det er enormt vigtigt for ledere at have fokus på at inddrage de unge. For de forventer at blive hørt og diskutere med om de beslutninger, der vedrører deres arbejde. Hvordan man for eksempel løser opgaver, og hvorfor man gør det på en bestemt måde, siger Emilia van Hauen.

Og de ældre kollegaer og ledere bør forsøge at anerkende de unges input, siger Karen Christina Spuur.

– Generation Z er ikke bange for at sige, hvis de mener, der er smartere måder at gøre tingene på, og det kan måske virke frembrusende. Men hvis de ældre bare fejer det af banen, fordi de er nederst i hierarkiet, så kan betyde, at de unge ikke føler sig set for det, de kan, hverken fagligt eller menneskeligt, siger hun.

Vil hurtigt udvikle sig fagligt og personligt

For generation Z er konstant udvikling på arbejdet vigtigt, forklarer eksperterne, og det må gerne ske hurtigt.

De unge har nemlig været vant til at blive målt og vejet konstant og tale om personlig udvikling, forklarer Karen Christina Spuur.

– Så når de kommer ud på en læreplads, forventer de, at de hurtigt udvikler sig her også, mens de ældre i højere grad stak en finger langt ned i jorden, da de var unge – for de var nederst i hierarkiet, siger hun.

Og de unge stiller krav til arbejdsopgaverne, som skal udfordre og udvikle dem fagligt, siger Emilia van Hauen.

– De ønsker at blive dygtigere og lader sig ikke bare tage til takke med de kedelige opgaver – de skal give mening for dem, siger hun.

Og så er den personlige udvikling meget vigtig for generation Z.

– Det undervurderer mange arbejdsgivere – at de ikke blot vil have nogle gode arbejdsopgaver, men også, at de ønsker at udvikle deres identitet og personlighed, siger hun.

Ønsker “life-balance”

Det klassiske 8-16-job er ikke noget, der tiltaler generation Z, forklarer Karen Christina Spuur. De tænker nemlig “ikke i work-life balance, men life-balance”.

De erfarne er i højere grad opdraget til, at man har sit arbejdsliv, og så prioriterer man privatlivet rundt om det, fortæller hun.

– Der er Z’erne mere vant til de tilpassede løsninger, der passer til, hvad den enkelte gerne vil. Så de ønsker en høj grad af fleksibilitet i arbejdslivet til at passe alt det, der sker i livet ved siden af, siger Karen Christina Spuur.

Emilia van Hauen forklarer også, at generation Z ikke søger hybridarbejde på samme måde som den ældre generation Y – personer født mellem 1981 og 1996 – som typisk har børn.

– De unge søger faktisk fællesskabet og vil gerne være på arbejdspladsen. Men de vil gerne have mulighed for lige at tage en uge til Portugal, hvis muligheden byder sig, og så arbejde om aftenen. Eller have mulighed for at tage orlov fra arbejdet for at tage to måneder til Asien.

Plads til alle – og en ordentlig tone

Noget andet, generation Z vil gøre op med, er ekskluderende tone og arbejdsmiljø, fortæller eksperterne.

– De er opvokset i en inklusionskultur, hvor nogle har gået i skole med elever fra alle mulige nationaliteter, elever med to fædre, med ADHD og så videre, så det er meget naturligt for dem at respektere og omgås alle typer mennesker, siger Karen Christina Spuur.

Emilia van Hauen fremhæver eksempelvis håndværkerbranchen som et miljø, hvor ”tonen oftere er mere hård og arketypisk maskulin”.

– Lærlinge skal udsættes for en del af de erfarne, før de kan blive en del af gruppen. Men mange af de yngre mænd gør oprør mod det, for de kan ikke se, at det har nogen værdi overhovedet, at man skal ydmyges for at vise sit værd, siger hun.

Samtidig kan Z’erne ”slå sig” på de ældre, når de for eksempel påpeger fejl, siger Karen Christina Spuur.

– De er vant til feedback via anerkendelse, mens de ældre taler i en mere direkte og hård tone. Og de kan så synes, at de unge er nogle pivede skvat, men de er blot formet af forskellige tider, siger Karen Christina Spuur.

Derfor clasher generation Z og boomers

Din reaktion

Alle reaktioner