Denne indstilling fjerner målrettede annoncer fra din telefon

Godt gemt i Androids og iPhones indstillinger har du muligheden for at blokere for målrettede annoncer i mobilbrowseren og andre apps. Vi viser vej til den nyttige indstilling.
Når du bruger apps eller går på nettet på din telefon, vil du sikkert opleve at få vist annoncer for produkter, som du netop har vist interesse for på en anden hjemmesider.
For styresystemerne Android og iOS – og de apps som følger styresystemet – er det nemlig muligt at spore dig fra hjemmeside til hjemmeside (eller fra app til app) takket være en såkaldt identifikator, som er et unikt nummer, der følger hver enhed.
Det skriver Komputer for alle.
Identifikatoren er slået til som standard på både iPhones og Android-telefoner, så hvis du ikke ønsker at blive sporet på tværs af apps og hjemmesider, skal du selv slå den fra.
Sådan slår du annoncerings-ID fra
Hvis du ikke ønsker, at din telefon holder snor i de hjemmesider, du har benyttet – og målrettet viser annoncer på baggrund af dette – kan du slå muligheden fra.
Dermed får du ikke længere målrettede annoncer på din telefon.
Du kan også slå de tilsvarende annoncer fra i Windows. Det viser Komputer for alle her.
I browseren på computeren kan du også blokere for de såkaldte trackingcookies. Det kan du læse mere om her.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Komputer for alle
