Du betaler mere i madmoms end alle andre i EU – her er den lavest

3F vil sænke momsen på de madvarer, vi køber i supermarkedet og argumenterer blandt andet med, at den er højest i EU. Men hvordan ser det ud i de andre lande?
- Debatten raser om høje priser i supermarkedet.
- Lavere moms på fødevarer bliver foreslået af 3F.
- Danmark er det EU-land med den højeste moms på fødevarer.
Priserne på kaffe, oksekød, olivenolie, chokolade og mange andre dagligvarer er gået helt bananas. Og Danmark er nu det næstdyreste EU-land at købe fødevarer i.
Det har fået flere på banen: 3F foreslår at sænke momsen på fødevarer fra 25 til 20 procent. Rema 1000 vil halvere den. Forbrugerrådet Tænk helt afskaffe den.
Regeringen vil i stedet sænke elafgiften og gebyrer for fødevareproducenter.
Men hvad betaler forbrugerne i de andre 26 EU-lande egentlig i moms, når de køber ind til aftensmaden?
I de fleste lande har man ”differentieret moms”, det vil sige, at der er normal moms og en særlig lav moms på fødevarer – og i nogle tilfælde en speciel gruppe af fødevarer.
Fælles for de øvrige 26 EU-lande er det, at momsen på fødevarer er lavere end end i Danmark.
Her får du listen over de 10 lande med den laveste moms på fødevarer:
