Bluffer’s Guide: Sådan taler du om Tour de France med kollegerne
Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar er igen i år de helt store favoritter, når verdens største cykelløb løber af stablen. De to har fordelt de to øverste pladser på podiet mellem sig tre år i træk.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Lørdag går starten for årets Tour de France. De næste tre uger kan du i kantinen høre snak om ”fejebladet”, at ”ligge på hjul” og ”Mads P”. Ved du intet om cykelløb, er der hjælp at hente her!
Frederik Aagaard Zeuthen
Journalist
Peter Keiding
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Nu begynder Tour de France, og Jonas Vingegaard går igen efter Tour-tronen.
Men er det ren volapyk, når kollegerne snakker Tour de France?
Fortvivl ej, her er en guide til cykelignoranter!
De næste tre uger skal vi se, om Jonas Vingegaard kan score hattrick ved at vinde Tour de France igen – eller om hans nylige styrt har sat sig så hårdt, at han må afgive tronen.
Synes du også, at det er sort snak, når kollegerne nørder Tour de France, men vil undgå at føle dig helt som et fjols?
Hjælpen er på vej: Fagbladet 3F har lavet en guide til syv af de faste cykelvendinger, du kan støde på her til sommer.