Danske Bank hæver nu igen sine gebyrer, og andre banker følger måske efter. Men pengeinstitutterne kan også gå for langt i gebyrjagten. Det viser en ny afgørelse i en klagesag.
Jyske Bank skal nu tilbagebetale tre gebyrer, som de havde opkrævet hos en kunde. Det forlanger Det finansielle ankenævn.
Det seneste år er bankernes gebyrsatser steget med over 7 procent. Det er mange gange mere end de samlede forbrugerpriser, som kun er gået op med 0,8 procent.
Men gebyrerne kan rent faktisk godt bankes ned, siger økonomisk rådgiver Charlotte Bohnsen fra det uvildige firma PartnerFinans.
– Vi skal alle i vores kontakt med banken være forberedt. Præcis ligesom man er til en lønforhandling med sin arbejdsgiver. Forhandlingen skal føre til, at vi får mere i løn – eller færre eller lavere gebyrer, siger Charlotte Bohnsen.
Sådan gik det galt
Sagen fra Jyske Bank handler om en kunde, der fik overtræk på sin konto i starten af en måned. Samtidig blev der betalt fire beløb via Betalingsservice.
Den manglende dækning gjorde, at banken dagen efter tilbageførte de fire overførsler. For hver af de fire returneringer skulle kunden betale et gebyr på 300 kroner = samlet 1.200 kroner.
Men en af betalingerne var så stor, at det havde været nok at tilbageføre den. Så var kontoen gået i plus, også selvom de tre andre betalinger forblev gennemført.
Derfor skal Jyske Bank tilbagebetale de tre gebyrer og alene opkræve det ene på 300 kroner. Det forlanger et flertal af medlemmerne i Det finansielle ankenævn.
It-system ingen undskyldning
Banken har blandt andet begrundet dens transaktioner med opsætningen af deres it-system. Men det er ingen gyldig forklaring, fastslår ankenævnet.
Jyske Bank meddeler til Fagbladet 3F, at de uenige i afgørelsen. Det har de meddelt til ankenævnet. Det sker kun sjældent, at pengeinstituter anfægter afgørelser.
Men banken har alligevel valgt at tilbagebetale de 900 kroner til kunden. Det sker pr. kulance, skriver banken. Et udtryk for at vise “storsind”.
Læs hele afgørelsen fra ankenævnet
Milliarderne strømmer ind
Danske Bank har for nyligt varslet højere priser på en række ydelser. Det er sket i breve til kunder.
Siden 2010 er bankernes gebyrsatser gået op med over 90 procent. Det er tre gange så meget som stigningerne i de samlede forbrugerpriser, som er øget med knap 30 procent.
Pengeinstitutterne hentede i første halvår i fjor netto over 13 milliarder kroner i gebyrer og provisioner. Samtidig fik de over 26 milliarder i nettorenteindtægter – næsten 10 milliarder mere end året før. Det viser tal fra Finanstilsynet.
Stigninger i gebyrer tiltager
Intet tyder på, at bankerne er på vej til at reducere deres gebyrer. Tværtimod gik stigningstakten op fra januar til februar i år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Derfor anbefaler Charlotte Bohnsen blandt andet, at alle kigger på de årlige opgørelser af gebyrer, som bankerne skal udsende til alle kunder i starten af året. I nogle pengeinstitutter kan man også se gebyrerne i netbanken.
– Vi skal være opmærksomme på og forholde os til de gebyrer, vi opkræves, og ikke bare lade det køre. Er der noget, vi ikke forstår, eller noget, som ser dyrt eller skævt ud, skal vi tage fat i banken, anbefaler Charlotte Bohnsen fra PartnerFinans.
Begræns små gebyrer, og kig på de høje
Mange betaler et lille gebyr, hvis de hæver kontanter i en automat. Måske giver de også 100 kroner årligt for netbank eller for et ekstra Visa-betalingskort. Den slags dagligdagsgebyrer kan være irriterende, men de løber sjældent op i store beløb samlet.
– Her gælder det om at begrænse antallet af hævninger og undgå at gå ned i banken med girokort til betaling, men i stedet sørge for tilmelding via Betalingsservice eller kort.
Men der er mange flere penge i at se på gebyrerne, når vi for eksempel opretter en ny kassekredit eller optager nye lån til bil, bolig eller andre ting. Her taler vi flere tusinde kroner.
– Tager banken for eksempel pant i bilen, er der en ekstra omkostning herved. Så giver det mening at spørge, hvorfor der skal tages pant. Nogle gange sker det, uden at det er nødvendigt. Stil spørgsmål til omkostninger og gebyrer, eksempelvis hvorfor banken skal have pant, hvis din økonomi i forvejen er fornuftig, råder Charlotte Bohnsen.
Lad være med at råbe
Det er vigtigt at have en positiv dialog med banken om gebyrerne, mener Charlotte Bohnsen.
Hun er selv tidligere rådgiver i en bank, og det er sjældent, at kunderne får noget ud af at hæve stemmen eller at råbe om, hvor længe de har været kunder.
Det er bedre at spørge ind til de omkostninger og gebyrer, banken føjer på. Sig til rådgiveren, at der må da være noget at hente.
Lav aftaler på forhånd
Tit er vi pressede, når vi søger et lån. Vi har måske netop fundet det hus eller den bil, vi gerne vil købe, og så accepterer vi bare gebyrerne, som de er.
Derfor kan det måske være bedre at aftale vilkår for lån med banken, inden man går på jagt efter den ting, man gerne vil købe.
Alt for mange misser muligheden for at mindske gebyrerne i bankerne, mener Charlotte Bohnsen. Vi forhandler længe om prisen på bilen eller huset, men accepterer bare, hvad banken forlanger.
