Asbestskandale: Så hårde straffe risikerer bagmænd
Professor betegner sagen om LM Multiservices som usædvanlig og kompleks, da den omfatter mange forhold, der kan være strafbare, indenfor forskellige love og regler. Det omstridte asbestfirma havde inden dets lukning adresse på Industrivej 18 i Hørve i Odsherred Kommune.Foto: Joachim Rode
Skandalefirma har ikke kun sat børn til at udføre ulovligt arbejde med livsfarlig asbest – de har også rekrutteret elever fra en erhvervsklasse og angiveligt brugt en mindreårig som vagt.
Asger Havstein Eriksen
Journalist
Asger Westh
Journalist
Morten Halskov
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
De to mænd bag den nu lukkede virksomhed LM Multiservices i Hørve risikerer at blive straffet for overtrædelser af både straffeloven, arbejdsmiljøloven, miljø- og naturbeskyttelsesloven.
Politiet efterforsker blandt andet, om virksomhedens rekruttering af børn til asbestarbejde er menneskeudnyttelse, hvilket kan give en fængselsstraf på op til seks år.
På vegne af den 18-årige 3F’er Asbjørn Glisbo, der har udført opgaver for LM Multiservices, har 3F Holbæk-Odsherred rejst et krav om efterbetaling af løn og feriepenge på mellem 105.000 og 120.000 kroner.
Sønderborg Kommunes forsyningsselskab, Sonfor, har rejst et krav mod LM Multiservices på 23.200 kroner eksklusiv moms for at læsse asbestaffald af på en genbrugsplads uden at betale.
Hvis det kan dokumenteres, at LM Multiservices har dumpet asbestaffald i naturen i Odsherred, risikerer der også at vanke bøder for det.
Synderegisteret er langt for firmaet LM Multiservices i Hørve.
Den nu lukkede virksomhed kom for alvor i myndighederne og mediernes søgelys, efter Arbejdstilsynet i september afslørede LM Multiservices i at bruge to børn på 14 og 15 år til at arbejde ulovligt med livsfarlig asbest på en tidligere hønsefarm i Sønderjylland.
Her var børnene med til at rive asbestholdige tagplader ned. Arbejdet foregik uden sikkerhedsforanstaltninger, hvilket førte til 14 strakspåbud fra Arbejdstilsynet, der også meldte sagen til politiet.
– Det er en usædvanlig og meget kompleks sag på grund af omfanget.
Birgit Feldtmann
Professor på Aalborg Universitet
Men LM Multiservices efterforskes også for mulig udnyttelse af mennesker, overtrædelser af arbejdsmiljø-, naturbeskyttelses- og miljøloven samt andre potentielt strafbare forhold.
– Det er en usædvanlig og meget kompleks sag på grund af omfanget. Jeg erindrer ikke, at der har været lignende sager, hvor man kan sammenligne retspraksis, siger professor og ekspert i strafferet Birgit Feldtmann, Aalborg Universitet.
– Der er tilsyneladende blevet begået en bred palet af mulige, strafbare forhold. Det er svært at forudsige, men de sager, som handler om overtrædelser af de forskellige lovgivninger og regler, vil formentlig blive samlet til én samlet sag, siger hun.
Her kan du se, hvad bagmændene risikerer at få i straf for de forskellige overtrædelser af straffe- og arbejdsmiljøloven og de andre forhold, som de anklages for at have begået.