Arbejderne taber big time ved amerikansk bistand-stop

– Historien viser os, at når arbejdernes beskyttelse svækkes, så stiger undertrykkelsen, og fabriksejerne bliver endnu mindre interesseret i at overholde arbejdsmarkedslovene.

Sådan lyder det i en appel som 3F modtog i februar fra en af fagforbundene i Bangladesh, BIGUF.

Da den amerikanske præsident Donald Trump valgte at indefryse udviklingsbistanden tilbage i januar, stod 70 procent af fagforbundets personale og organisatorer nemlig til at miste deres job.

– Uden vores støtte vil disse fagforeninger – arbejdernes eneste skjold mod udnyttelse, løntyveri og farlige arbejdsforhold – måske ikke overleve, lyder den videre appel fra BIGUF.

Læs også: “Et mareridt”: Så hårdt går Trump og Musk til angreb på arbejderes rettigheder

I et notat har 3F International kastet et blik på situationen for arbejdstagerrettigheder verden over efter den amerikanske regerings bistandsstop.

Fagbladet 3F har samlet hovedpunkterne her:

En gruppe protesterer mod Tesla og ejeren Elon Musk uden for en Tesla-forhandler i Los Angeles, Californien, USA 14. marts 2025. Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad er der sket?

USA var verdens største bistandsyder, og landet har givet 74 milliarder dollars – svarende til mere end 500 milliarder kroner – i udviklingsbistand i 2022.

Det har dog ikke været mange af de penge, der er gået til at styrke arbejdstagerrettigheder og fagbevægelser.

Men det har alligevel været en vigtig støtte for en stribe lande, hvor arbejderes rettigheder mildest talt har det elendigt.

En af de helt store spillere på bistandsområdet i USA er organisationen USAID, der svarer til Danida her i landet. De står for omkring 40 procent af al udviklingsbistand i hele verden.

Kort efter, at Donald Trump blev USA’s præsident, valgte han og afdelingen for regerings-effektivitet under Elon Musk (DOGE) at lukke og slukke for al udviklingsbistand i 90 dage, dog med få undtagelser ved den mest livsnødvendige nødhjælp.

– Det kom som et chok for en lang række fagforeninger og organisationer i udviklingslande, lyder det fra 3F International.

Et USAID-flag blafrer udenfor USAID-bygningen, efter den er blevet lukket for de ansatte. Foto: Kent Nishimura/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad betyder det for arbejderne?

Det nu stort set lukkede USAID har ellers været med til at finansiere den amerikanske fagbevægelses udviklingsorganisation, Solidarity Center (SC).

De arbejder på at fremme faglig organisering i 67 lande, hvor fagforeninger er undertrykt i mange af dem.

Og SC er også til stede i lande, hvor 3F har regionalkontorer og projekter. Det er blandt andet Bangladesh, Sri Lanka, Honduras, Georgien, Ukraine og Columbia.

Her mærkede man straks konsekvenserne efter USA’s bistandsstop.

Særligt hårdt vil det ramme i Sydafrika. De står til at miste støtte til hiv/aids-vaccinationer, klimatilpasning, demokrati, menneskerettigheder og indsatser mod korruption.

SC forholdt sig længe tavs om Trump administrationens mange nedskæringer og standsningerne af deres projekter, men 5. marts udtalte de:

– Finansieringen driver os ikke, det gør vores mission. Og vi viger ikke!

Elon Musk viser en skjorte frem, hvor der står “DOGE”. Foto: Oliver Contreras/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad så nu?

De resterende organisationer, der stadig kan arbejde på at styrke arbejdstagerrettighederne, tør endnu ikke ånde lettet op.

USA’s arbejdsministerium (Department of Labor) administrerer et internationalt program kaldet Bureau for International Labour Affairs (ILAB), der er med til at sikre lige konkurrence for amerikanske virksomheder og arbejdere.

Men nu begynder ILAB også at mærke truslen om lukning. Foreløbig består programmet, men ingen ved, om det varer ved.

Trump vil nemlig barbere udviklingsbistanden helt ind til benet. Alle programmer, der handler om demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, ser derfor ud til at blive skrottet.

Men måske bliver der snart sat en stopper for afviklingen. En amerikansk føderal dommer har nemlig 18. marts vurderet, at Donald Trump og Elon Musks beslutning kan være i strid med forfatningen.

Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Hvordan ser det ud i Europa?

USA er ikke alene om at skære i udviklingsbistanden.

I løbet af de seneste år har både Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland skåret i deres bistand.

Og det ses også hos vores skandinaviske naboer. I Sverige har det ramt fagbevægelsens udviklingsorganisation, Union-to-Union. Og i Finland er de i gang med en 25 procent nedskæring.

Det ser dog ikke ud til, at Danida vil følge det eksempel.

I et interview med Politiken 6. marts sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark fortsat skal bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni) på udviklingsbistand.

Det svarer til omkring 22,5 milliarder kroner.

Alligevel sætter notatet fra 3F International et noget dystert punktum:

– Samlet ser vi en forværring af arbejdstagernes rettigheder over det seneste årti, samtidig med at de mest velstillede lande skærer støtten til rettighedsforkæmpere, fagbevægelse og programmer, der bekæmper forringelserne.

Arbejderne taber big time ved amerikansk bistand-stop

Din reaktion

Alle reaktioner