Arbejder du i en kommune eller region? Sådan stemmer du om din nye overenskomst

Nu kan du give din mening til kende: Skal det være et ja eller nej til de nye løn- og arbejdsvilkår i kommuner og regioner?
- Í 3F har man nu forhandlet nye overenskomster for kommunalt og regionalt ansatte medlemmer siden december.
- Medlemmerne skal derfor stemme om de nye løn- og arbejdsvilkår via en urafstemning indtil 20. april.
- Medlemmerne kan stemme elektronisk eller ved at møde op i deres 3F-afdeling.
24. marts var du sikkert til folketingsvalg for at sætte kryds – og nu skal du til valg igen.
I hvert fald hvis du er et af de tusindvis af kommunalt eller regionalt ansatte medlemmer, som 3F siden december har forhandlet nye, treårige overenskomster for.
Som altid er det nemlig medlemmerne selv, der afgør, om de nye løn- og arbejdsvilkår, der træder i kraft fra 1. april, skal stemmes hjem med et ja – eller omvendt have det røde kort.
Det sker via en såkaldt urafstemning, der åbner tirsdag klokken 12.
Der er foreløbigt kun planlagt afstemning for kommunalt og regionalt ansatte.
Det skyldes, at alle overenskomster ikke er helt i hus for de statsansatte. Forhandlingerne er nemlig blevet forsinket på grund af folketingsvalget.
Men hvordan de ansatte i kommuner og regioner skal stemme, kan du blive klogere på her:
