En stor gruppe danskere tjekker slet ikke, om Skat har de rigtige tal om deres indkomst.Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Skats årsopgørelse er lige på trapperne, og en stor gruppe danskere stoler blindt på Skats tal. Her er, hvad du bør gøre i stedet.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Hver ottende dansker stoler på Skats tal ifølge en Yougov rundspørge for Sydbank. Derfor tjekker de ikke deres årsopgørelse ordentligt.
Kvinder og danskere med lav indkomst stoler mere på Skat.
Hvis der er fejl i din skat, så kan du enten selv rette til eller ringe til Skat for hjælp.
Stoler du på, at Skat har de rigtige tal om dig og din indkomst?
Det er der mange, der gør. Hver ottende dansker stoler på, at Skat har styr på tallene, viser en rundspørge foretaget af Yougov for Sydbank.
Derfor er der også mange danskere, som kun hurtigt eller slet ikke tjekker tallene på deres årsopgørelse, som bliver givet fri til danskerne 24. marts.
Dermed stiger risikoen for at snyde sig selv også gevaldigt, forklarer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.