Årets første dødsulykke skete på et skib i Hirtshals: Her er, hvad vi ved
Branden opstod torsdag aften i maskinrummet på det over 150 meter lange fragtskib "Glyvursnes", som ejes af det færøske shippingselskab Smyril Line og er hjemmehørende i Torshavn.Foto: Smyril Line
En 34-årig mand er omkommet efter en brand på et færøsk fragtskib i Hirtshals Havn. Søfartsstyrelsen tilbageholder i øjeblikket skibet. Få seneste nyt om arbejdsulykken her.
Asger Westh
Journalist
Helene Krarup Olesen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Den første arbejdsrelaterede dødsulykke i Danmark i 2025 er sket på et færøsk skib, der ligger i Hirtshals Havn.
Årsagen til ulykken er indtil videre ukendt.
Et 34-årig besætningsmedlem er afgået ved døden, og en 47-årig mand er svært tilskadekommet.
– Det er en tragisk ulykke, som vi ser på med stor alvor. Som straks tiltag har Søfartsstyrelsen tilbageholdt skibet.
Sådan oplyser Søfartsstyrelsen til Fagbladet 3F, efter en brandeksplosion torsdag aften kostede et besætningsmedlem livet på et færøsk fragtskib, der lå til kajs i Hirtshals Havn.