Arbejdernes Internationale Kampdag er indhyllet i traditioner, som stammer helt tilbage fra 1890, hvor begivenheden løb af stablen i Danmark for første gang.
Der bliver sunget, talt, viftet med faner og drukket bajere i hele landet – men hvorfor egentlig? Få her et 1. maj-overblik over hvorfor, hvem, hvad og hvor.
1. maj i Fælledparken 2024.
Foto: Joachim Rode
Hvorfor 1. maj?
I slutningen af 1800-tallet blev arbejdernes krav om en otte timers arbejdsdag grundfundamentet for Arbejdernes Internationale Kampdag.
Det hele startede med engelske arbejdere, der flyttede til Australien. Her fik de gennemført deres krav om en arbejdsdag på otte timer. Det blev fejret ved en fest 1. maj.
Få år senere fulgte USA trop med demonstrationer 1. maj for at få indført en otte timers arbejdsdag.
Men det var i Paris, at det i sommeren 1889 blev vedtaget, at 1. maj skulle være Arbejdernes Internationale Kampdag. Der blev afholdt to store arbejderkongresser på 100-året for den franske revolution. Den danske arbejderbevægelse var repræsenteret ved begge.
Tørsten bliver slukket 1. maj 1950.
Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix/arkiv
Første internationale kampdag i Fælledparken
Kampdagen blev første gang afholdt i Danmark i 1890 i Fælledparken i København. Hovedtemaet var at rejse kravet om en otte timers arbejdsdag.
Politiet forbød arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. Politiet gav dog tilladelse til at være i den nordlige del af Fælledparken – men på visse betingelser: Man måtte kun diskutere kravet om indførelse af en otte timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.
Selvom arbejdsgiverne ikke ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op.
I Aalborg, Kolding og Århus blev der holdt store 1. maj-møder. Også i mindre byer som Helsingør, Slagelse, Odense, Svendborg og Roskilde var der arrangementer.
Daværende statsminister Anker Jørgensen til 1.maj-møde 1979 i Fælledparken.
Foto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Taler der rykker – eller?
Der er tradition for taler 1. maj. Den allerførste blev holdt af formanden for de københavnske fagforeninger, Jens Jensen. Frem til 1920 var kravet om “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile” det vigtigste tema 1. maj.
Ti år efter beslutningen om at gøre 1. maj til international kampdag var der kvinder, der talte i Fælledparken. Det var blandt andet formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, Olivia Nielsen. Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) blev senere en del af 3F.
Ifølge historiker Henning Grelle, seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet, handler talerne for det meste om demokrati, om at skabe sammenhold i fagbevægelsen og om forbedring af arbejdsmiljøet. 1. maj er sjældent et sted, hvor der kommer de helt store nyheder eller overraskende udmeldinger.
– Det er ikke taler, der som sådan ændrer noget i sig selv. De er til for at holde opbakningen, måle begejstringen, fortælle om fremskridt og sejre og holde liv i kampene, siger han.
Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup overhældt med maling i Fælledparken 1. maj 1983.
Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Æg, tomater og fløjter
De mest mindeværdige taler er dem, hvor taleren har fået æg eller rådne tomater i hovedet.
En tale, der går over i 1. majs historie, er Helle Thorning-Schmidts tale i 2014, hvor hun blev fløjtet ud. Og så var der dengang, Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup fik æg og maling i hovedet.
Det skete 1. maj 1983, hvor han blev tilsølet med maling og æg af en større flok unge, da han ville holde tale i Fælledparken.
Internationale bliver afsunget i SiD’s lokalafdeling i Græsted 1. maj 2003.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix/arkiv
Slagsange og plakater
– Det er indiskutabelt, at man skal synge 1. maj. Før i tiden var der fællessang i Fælledparken. Det er der ikke i dag. Men ude i de lokale foreninger bliver der sunget, siger Henning Grelle.
På den første 1. maj sang man socialdemokraten A.C. Meyers otte-timers sang, som var skrevet til lejligheden. Siden har man sunget “Internationale”, “Tak tillidsmand”, “Kringsat af fjender”, “Flyv højt vor sang på stærke vinger” og utallige andre arbejdersange.
1. maj i Fælledparken 1980.
Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix
Hvor skal jeg møde op?
Det er ikke kun i Fælledparken, at der holdes arrangementer 1. maj. Rundt omkring i hele landet mødes man i fagbevægelsens lokalafdelinger.
– Rigtig mange mødes ude i afdelingerne, hvor man synger, drikker en kaffe med avec, og nogle steder er der også flaghejsning. Det er rigtig mange traditioner, der hænger ved. Man kan ikke kun måle tilslutningen til 1. maj på, hvor mange der møder op i Fælledparken. Der foregår mindst lige så meget andre steder i hele Danmark, siger Henning Grelle.
