Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

12 år har Ole Bærentsens familie levet med sorg, savn og spekulationer over, hvad der skete den dag, han døde på arbejde. De efterladte er rystede over, hvad Fagbladet 3F nu kan afsløre om dødsulykken.

Lastbilchauffør Ole Bærentsen blev 32 år.

Den 32-årige lastbilchauffør Ole Bærentsen blev i juni 2004 dræbt i en arbejdsulykke på Mors. Arbejdstilsynet undersøgte aldrig dødsulykken. Først 12 år efter fik Ole Bærentsens familie vigtig viden om, hvad der skete, da deres erfarne søn og bror med over en million kilometer på landevejen døde i det kryds, som han havde kørt ud i mange gange tidligere.

Han kørte lastbilen med anhænger ind i siden på en grisetransport og blev kastet ud af førerhuset og ned på asfalten. Han døde senere af sine kvæstelser.

Fagbladet 3F's aktindsigt viser, at Ole Bærentsens arbejdsgiver havde sendt ham ud i en lastbil med defekte bremser. Samt at dødsulykken endte med en bøde til arbejdsgiveren på 1.000 kroner efter færdselsloven for de defekte bremser. Hans enke, Karina Bærentsen, er stadig så mærket af ægtefællens død, at kun ønsker at udtale sig kort.

- Jeg har aldrig hørt noget om defekte bremser. Der stod i avisen, at lastbilen var i orden. Jeg er også rystet over en bøde på bare 1.000 kroner, siger hun.
 

Efterladte: Vi har aldrig kunnet få noget at vide

Af aktindsigt i politirapporten fremgår det, at Ole Bærentsen kørte ned mod krydset ”med formentlig cirka 30 km/t”. Det fremgår også, at bilinspektionen undersøgte lastbilen i synshallen i Skive:

”Vogntogets nedsatte bremsevirkning kan have været medvirkende årsag til uheldet,” fastslog bilinspektionen.

Ole Bærentsens forældre, Birthe og Svend Bærentsen, og storebror, Per Bærentsen, Vejle, er rystede over de nye oplysninger.

- Vi har aldrig kunnet få noget at vide, selv om vi opsøgte Thisted Politi kort efter ulykken, siger faderen, pensioneret maler Svend Bærentsen.

- Vi anede heller ikke, at arbejdsgiveren slap med en bøde på 1.000 kroner. Hvis bilen ikke var i orden, så er det jo galt, siger han.

(Artiklen fortsætter under videoen)

 

Hele familien dybt rystet

Hans hustru peger på, at det var en ulykke i arbejdstiden, som Arbejdstilsynet burde have undersøgt.

- Det er det mindste, de kan gøre, når et menneske mister livet på jobbet, siger Birthe Bærentsen.

Den nu pensionerede social- og sundhedshjælper var sygemeldt et halvt år efter sønnens død. Hun siger, at uvisheden om ulykken har gjort sorgen tungere at bære.

Ole Bærentsens storebror var chauffør i Frankrig, da ulykken skete, men fløj straks hjem.

- Jeg opgav chaufførjobbet og flyttede hjem, siger 3F'er og asfaltarbejder Per Bærentsen, der spekulerer på de defekte bremsers betydning for ulykken.
 

Vidne: Jeg havde ikke en chance

Det fremgår af aktindsigt, at dødsulykken intet sagsnummer har hos Arbejdstilsynet. Sagen består kun af et telefonnotat fra 14. juni 2004.

- Der er indhentet politirapport, der viser, at der er tale om en ren trafikulykke, og derfor har Arbejdstilsynet ikke undersøgt ulykken ved tilsynsbesøg. Det skyldes, at det ikke er Arbejdstilsynets opgave at undersøge trafikulykker. Det hører under politiet, lyder det i en skriftlig kommentar fra Arbejdstilsynets presseafdeling.

Chaufføren i grisetransporten, Knud Erik Nielsen, husker, at Ole Bærentsen kørte ud i krydset og ikke holdt tilbage.

- Jeg havde ingen chance for at undvige. Men det er utroligt, at ulykken kunne ske. Jeg er stadig meget berørt og tænker på ulykken hver dag, siger den nu 70-årige pensionerede vognmand, der slap med skrammer.
 

Vognmand: Bremserne var i orden

Ole Bærentsens arbejdsgiver, Georg Jensen fra Karby, kalder ulykken forfærdelig og ulykkelig.

- Men det var solen, der blændede Ole. Det er jeg sikker på, siger Georg Jensen, der betalte bøden på 1.000 kroner.

Georg Jensen er uenig i politiets vurdering af, at bremserne på lastbilen ikke var tilstrækkelig sikre. Han har nu henvendt sig til politiet med sin kritik af politiets rapport.

- Bremserne var i orden. De var blevet lavet på lastbilen nogle få uger før ulykken, siger Georg Jensen.

Hvorfor betalte du bøden, når du er sikker på, at bremserne var i orden?

- Jeg betalte bare bøden dengang uden rigtig at være klar over, hvad der stod. Det var så ulykkeligt, og jeg ville bare gerne havde tingene afsluttet, siger Georg Jensen, der afventer en melding fra politiet.