Dødsulykken på Flemløse Biogasanlæg på Fyn i tirsdags er den værste arbejdsulykke i bygge- og anlægsbranchen i godt 30 år. To unge rumænere har mistet livet, seks andre fra Rumænien, Polen og Belgien er kommet til skade, og en er fortsat savnet.
Det satte onsdag en trist, men højaktuel ramme om en offentlig høring i Folketinget om netop migrantarbejderes forhold i den danske byggebranche
– Med forbehold for, at vi ikke kender alle omstændighederne, forholdene omkring sikkerheden, eller ved om der var tale om en konstruktionsfejl, er ulykken et typisk billede på de vilkår og farlige forhold, som migrantarbejdere ofte arbejder under i den danske byggebranche, sagde Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Han er en af forskerne bag “Migrantarbejderes Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Bygge- og anlægsbranchen”. Rapporten er den største af sin slags herhjemme og var sammen med DR’s dokumentarserie “Underdanmark”, der kommer med nye afsløringer i næste uge, udgangspunkt for høringen.
Set udefra passer ulykken desværre til, hvad vi tidligere har set.
Laust Høgedahl
Laust Høgedahl og hans kollegers rapport har dokumenteret, at migrantarbejdere har de farligste, mest beskidte og nedslidende jobs og er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken.
En statistik, som dødsulykken på Fyn bidrager til.
– Ulykken på Fyn skete om aftenen, og vi ved, at migrantarbejdere har de farligste og mest risikofyldte jobs. De arbejder sent, mange timer, mange dage om ugen og ofte i sjak, hvor der ikke er nogle danskere, sagde Laust Høgedahl.
– Set udefra passer ulykken desværre til, hvad vi tidligere har set, sagde han.
Vil have fri adgang til byggepladser
Fra 2016-2022 tegnede migrantarbejdere sig for over en tredjedel af alle arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark, mens de kun udgjorde 12-13 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Ved høringen var der enighed om, at der er strukturelle og kulturelle problemer i byggebranchen og udfordringer med et miskmask af social dumping, manglende løn, trusler om vold, grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven og en ofte svært gennemskuelig kæde af underleverandører på bygge- og anlægsprojekter.
Det er der ingen nemme eller hurtige løsninger på, men der er behov for handling, lød det fra bestyrelsesmedlem i Danske Byggefag, Palle Bisgaard, ved høringen, hvor arbejdsgiversiden glimrede ved sit fravær.
– Det er os, der opdager, hvad der foregår derude. Derfor burde der også være fri adgang for fagforeninger til byggepladser, sagde Palle Bisgaard, som også er næstformand i 3F Byggegruppen.
Lang ønskeliste over værktøjer
Han mener, at der ved lov bør indføres et kædeansvar, hvor der maksimalt må være ét led af underleverandører.
Desuden bør der være en offentlig “hvid liste” over de virksomheder, som gør tingene rigtigt – og mulighed for at kyle brodne kar ud af branchen, hvis de efter én advarsel igen ser stort på reglerne eller begår social dumping.
Et national ID-kort med en central opsamling af data om migrantarbejdere, som fagbevægelsen inddrages i, står også højt på en lang ønskeliste over værktøjer til at komme de kriminelle bagmænd, som udnytter migrantarbejdere, til livs.
Foreslår national taskforce
I dag foretager Arbejdstilsynet, politiet og Skattestyrelsen i fællesskab otte landsdækkende og 40 regionale aktioner om året på steder, hvor der er mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft.
Palle Bisgaard opfordrede dog beskæftigelsesudvalget i Folketinget til at samle ekspertisen ét sted og etablere en national taskforce.
– Det er vigtig med bøder og sanktioner, som kan mærkes. Men der er også behov for en fælles myndighed, som har alle kasketter på og tager sig af alt i forhold til social dumping og migrantarbejdere, sagde han.
Dårligt arbejdsmiljø gør det svært at rekruttere
Frem mod 2030 vil der mangle 30.000 faglærte. Dem bliver det svært at rekruttere, hvis det danske arbejdsmarked ikke fungerer, lød det fra Jesper Malm, områdechef i Bygherreforeningen, der repræsenterer godt 290 statslige og offentlige bygherrer.
– Et dårligt arbejdsmiljø er dårligt for produktionen. Har man svært ved at rekruttere folk, er det dumt at nedslide dem, som man har, sagde Jesper Malm.
– Så stopper de bare eller søger til udlandet, fordi arbejdet her er for farligt, sagde han.