Fire Wolt-bude på ti kvadratmeter: Betaler 16.000 kroner om måneden

Hussain holder døren til sit værelse på klem. Det pakistanske Wolt-bud er tøvende ved at vise det rum, hvor han og tre andre mænd bor.

– Det er et lille værelse, så det er svært at holde rent, når vi bor fire mænd sammen, undskylder han.

Værelset er indrettet med to køjesenge, nogle kogeplader, et par kommoder og et sort lærred med et billede af en delfin.

Luften er tyk, og der er bagende varmt. Her bor Hussain og et andet pakistansk Wolt-bud Saif på ottende måned.

Værelset er omkring ti kvadratmeter. Prisen? 4.000 kroner om måneden per mand.

– Det føles urimeligt. Sådan et værelse bør ikke koste 16.000 kroner, siger Saif.

Chefjurist hos Lejernes Landsorganisation (LLO), Anders Svendsen, er også kritisk.

– Det er oprørende at se så ringe boligforhold i 2026, siger han.

Værelset er en del af hostellet Rooms DK, som ligger klemt inde mellem forældrekøb og dyre bagerier midt på Nørrebrogade i København.

Baggårdens omkring 30 cykler med påspændte termotasker afslører, at en ny gruppe er flyttet ind: madbudene.

Fra læge til Wolt-bud

Hussain og Saif er uddannede læger. De kom til Danmark på den såkaldte autorisationsordning, som giver dem lov til at arbejde som læger, når de har bestået en række kurser. Men indtil da forsørger de sig som Wolt-bude.

– Jeg har ikke fortalt min familie, at jeg kører for Wolt. De tror, at jeg arbejder som læge, siger Hussain.

Da Saif kom til Danmark søgte han efter et værelse på alle de platforme og sociale medier, han kendte.

Han faldt over et opslag fra Rooms DK på Facebook, der reklamerer med langtidsleje og mulighed for at have sin folkeregister adresse på stedet. Saif og Hussain skulle som minimum leje sig ind i tre måneder.

De to pakistanere fortæller, at de intet kendte til boligmarkedet, da de flyttede ind.

– Udlejeren udnytter vores situation. Men hvad skulle vi gøre?, siger Saif.

Anders Svendsen fra LLO kalder det “ekstraordinært” for et almindeligt hostel, at man skal leje sig ind i mindst tre måneder ad gangen.

Derfor kan der være tale om, at udlejeren er underlagt lejeloven, forklarer han.

– Havde en udlejer lejet ét værelse ud til fire gutter til 16.000 kroner om måneden, så havde det været i strid med lejeloven, siger han.

Boligkaos blandt bude

Anders Svendsen forklarer, at udlændinge generelt er mere udsatte på boligmarkedet.

– Med ét ord handler det om desperation. Det er bolignød, og hvis alternativet til at indgå en lejeaftale er ikke at komme til Danmark eller at blive hjemløs, så finder folk sig i helt urimelige vilkår, der muligvis er i strid med dansk lovgivning, siger han.

De to pakistanere er på vej væk. De har fundet en anden lejlighed, hvor de får hvert sit værelse.

– Det bliver godt. Vi har ikke haft noget privatliv i otte måneder, siger Hussain.

– Jeg hader virkelig køjesenge, tilføjer Saif.

Saif og Hussain er ikke budenes rigtige navne. De er anonymiseret, da de ikke ønsker, at deres familier skal vide, at de arbejder som bude.

“Vi hjælper folk på gaden”

Fagbladet 3F har telefonisk kontaktet ejeren af Rooms DK, Adam Bielawski.

Han svarer, at Rooms DK er et pensionat, der ikke er underlagt lejeloven.

Men pensionater, der ikke yder hotelservice, vil generelt være omfattet af lejeloven, forklarer professor i lejeret ved Syddansk Universitet Jakob Juul-Sandberg.

Det svarer Adam Bielawski ikke på.

Men hvis I ikke er underlagt lejeloven, så må der være tale om hoteldrift, og så skal I betale moms?

– Vi har kørt den her forretning i 37 år, og vi betaler ikke moms, siger Adam Bielawski.

– Men hvis folk klager over det, så må de flytte. Der er ingen, der tvinger dem til at være her. Vi hjælper folk, der står på gaden, siger han og lægger røret på.