Vi oplever det gang på gang. At der lige er kommet et ekstra gebyr oven i regningen. Men lad dig ikke narre. For det er ikke altid, at gebyret er lovligt. Så tjek lige før du betaler.
Når netbutikken kræver 20 procent af salgsprisen i gebyr, fordi du har fortrudt og sender varen retur. Så er det ulovligt.
Det er også ulovligt, når et firma uden videre kræver 100 kroner i betalingsgebyr for regninger, der ikke er tilmeldt betalingsservice.
- I det hele taget må der ikke opkræves gebyrer med mindre, det er aftalt. Det eneste, der er undtaget, er rykkergebyrer, siger jurist Henrik Sedenmark, Forbrugerstyrelsen.
Men den går heller ikke, når et teleselskab f.eks. kræver 200 kroner for en rykker på en regning. Et rykkergebyr må højest være på 100 kr. Og det må kun opkræves tre gange.
Uretfærdige rykkere
Vær opmærksom på, om du får en uretfærdig rykker. Reglen siger, at en rykker må sendes umiddelbart efter sidste rettidige indbetalingsdag. Og du kan sagtens have betalt rettidigt, selv om pengene ikke er nået frem.
For du har nemlig betalt til rette tid, bare du har betalt på posthuset eller i banken den sidste indbetalingsdato. Pengene behøver ikke at være kommet frem på sidste indbetalingsdato.
Og selv om firmaet insisterer, skal du ikke betale gebyret. Bare du har et bevis på, hvornår pengene er indbetalt.
Tjek gebyret først
Selv om der er klare regler for gebyrer, er der mange eksempler på, at private firmaer forsøger at kræve mere end tilladt. Derfor skal du heller ikke bare pr. automatik betale alle gebyrer. Tjek dem først.
F.eks. har alle 14 dages fortrydelsesret, når de handler på nettet. Det kan der ikke kræves gebyrer for.
- Nogle forretninger forsøger sig også med at opkræve undersøgelsesgebyrer. Hvis f.eks. den helt nye computer er gået i stykker, skal det undersøges, om der er tale om en mangel, for så skal computeren repareres gratis. Men sådan et undersøgelsesgebyr skal være aftalt på forhånd, siger Henrik Sedenmark.
Gebyrstigninger skal varsles
Og når du får oplyst den fulde pris, skal gebyrerne være en del af beløbet. Hvis et rejseselskab f.eks. oplyser, at prisen for en billet tur/retur til London bliver 600 kroner, så må der ikke lægges diverse gebyrer oven i, så du ender med at betale 1.000 kroner for din London-tur.
Selv om vi ikke lige tænker over det, betaler vi også gebyrer til vores teleselskab, vandværket, elselskabet osv. Det kan f.eks. være administrationsgebyr og ekspeditionsgebyr.
Beslutter dit teleselskab, at du skal betale mere i gebyrer, kan forhøjelsen ikke bare ske fra den ene gang til den anden. Det skal varsles i god tid. Er der tale om en væsentlig stigning, har du ret til at opsige aftalen, før stigningen træder i kraft. Det samme gælder, hvis der kommer nye gebyrer.
