Allerede på det tidspunkt kunne han noget med de runde bolde. Og senere udviklede talentet sig som bekendt til en professionel fodboldkarriere, hvor han blandt andet spillede 69 A-landsholdskampe for Danmark og jonglerede fodbolden i mål hele 38 gange.
– Jeg vil altid være søn af en arbejderfamilie. Og det er godt at have med sig, når ens liv udvikler sig i en helt anden retning, siger Preben Elkjær.
Man bad ikke om hjælp
Hans far Erling arbejdede som maskinarbejder på sojakage-fabrikken i over 40 år. Hans mor Tove arbejdede som bogbinder, men blev hjemmegående, da Preben Elkjærs storebror Flemming kom til verden.Familien boede det meste af Preben Elkjærs barndom i en lille to-værelses lejlighed uden bad på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Han delte værelse med sin bror, forældrene sov i stuen, og de tog alle i svømmehallen en gang om ugen for at tage bad.
Pengene var ikke store. Men det var stoltheden til gengæld.
– Man bad ikke om hjælp, og man tog ikke lån. Man skulle og ville klare sig selv, fortæller Preben Elkjær, der derfor tidligt lærte, at der altid skulle være råd til at betale regninger.
– Vi var for stolte til at modtage noget fra det offentlige. Det var virkeligt ilde set.
Var nødt til at blive god
Hans mor tog derfor hellere en avisrute, når pengene i perioder var ekstra små. Preben og hans bror fik nyt tøj først, derefter faren og til sidst Preben Elkjærs mor. Hvis der var noget tilbage. Og det gjorde stort indtryk på ham.– Det blev inspirationen og motivationen for mig gennem mit liv som fodboldspiller. Længe før jeg begyndte at tjene gode penge på fodbold, vidste jeg, at jeg var nødt til at blive god, hvis jeg skulle forsørge min egen familie, siger Preben Elkjær.
– Jeg havde jo ingen uddannelse, og jeg vidste, at jeg skulle være fornuftig. Min mormor sagde altid: “Jeg har aldrig fået noget af nogen”. Hun har altid klaret sig selv og været meget stolt af det.
Fødderne på jorden
Om det var stoltheden, trangen til at klare sig selv, arbejderklassens råstyrke eller en kombination af alle tre dele, som drev den succesfulde angriber frem på banen, er ikke til at vide.– Men jeg kan godt lide min baggrund. Det har givet mig meget, siger Preben Elkjær, der også har den viden med sig, når han bevæger sig op ad den røde løber eller bliver inviteret som æresgæst til karneval i Venedig.
– 20 år tidligere stod jeg på Markuspladsen sammen med min bror og forældre og fodrede duer. Det er godt at bevare fødderne på jorden og vide, hvor man kommer fra, siger Preben Elkjær.