Er danskerne for fine til opvasker-job? Nej, de kræver bare ordnede vilkår, siger restauratør

Sinem Demir træder et par trin ned for at åbne døren til Restaurant 1899, der ligger i et hjørne af Kultorvet midt i København. En leverandør har allerede været forbi med jordbær, karse og lysegrønne tomater, som står på køkkendisken.

Det er mandag morgen, og i løbet af weekenden er det væltet ind med reaktioner på det opslag, som Sinem Demir udgav på Facebook fredag kl. 11.51.

Ikke færre end 2.900 har liket opslaget, 203 har kommenteret på det, og 684 har delt det.

Det havde hun alligevel ikke regnet med.

Hvem vil vaske op?

I opslaget skrev Sinem Demir, der er direktør og tjener i restauranten, at hun var træt af at se andre restauratører brokke sig over manglende arbejdskraft og sige, at danskere er for fine til job i hotel- og restaurationsbranchen.

Det gjorde hun efter at have læst en artikel hos Berlingske, hvor Bjarke Just Nielsen, direktør for Norrlyst-koncernen, der har 15 restauranter i sin portefølje, havde udtalt sig i forbindelse med nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

De viser hvilke medarbejdere, som virksomheder har svært ved at rekruttere – og her står køkkenmedhjælpere på listen. DA forventer derfor, at flere ufaglærte job i fremtiden vil blive besat af udlændinge, efter en ny aftale om udenlandsk arbejdskraft for nylig blev indgået.

I Berlingske-artiklen argumenterede Bjarke Just Nielsen for, at mange unge i dag ikke ser et ufaglært job som en naturlig vej ind på arbejdsmarkedet, og at nogle danskere er for fine til job som for eksempel opvasker.

– Jeg ved, det ikke passer, siger Sinem Demir over et bord i restauranten, som er opkaldt efter Septemberforliget, der i 1899 så at sige grundlagde det danske arbejdsmarked.

Mange ansøgninger

På restaurantens vægge hænger der flere fotos af kendte skikkelser fra den danske arbejderbevægelse – blandt andet Olivia Nielsen, der i 1892 blev formand for Kvindeligt Arbejderforbund.

Siden Sinem Demir åbnede restauranten i december 2024, har hun modtaget mange ansøgninger, langt flere, end hun kan sige ja til – også fra danskere, fortæller hun.

Hun har dog ikke prioriteret at ansætte en opvasker endnu, fortæller hun. Den klarer hun selv sammen med sin mand, som hun har restauranten med.

Men hvis man har svært ved at rekruttere folk til sin opvask, er problemet et helt andet, end at danskere skulle være for fine til at arbejde med sulfo og viskestykker, mener hun: Nemlig at man ikke har overenskomst – og sådan en har Bjarke Just Nielsens restauranter ikke.

– Når jeg læser, at danskerne er for fine til de her job, hører jeg, at danskerne stiller krav til deres arbejdsgiver, og det synes jeg ikke er en dårlig ting, siger hun og fortsætter:

– De arbejdsgivere, der tilbyder de bedste vilkår, er også de arbejdsgivere, der ikke mangler arbejdskraft. Jeg forstår ikke, at det ikke giver sig selv, siger hun.

Hun har i mange år været aktiv i 3F, og udover at drive Restaurant 1899 er hun medlem af borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune og stiller op som folketingskandidat for samme parti.

Reelt problem

Fagbladet 3F har været i dialog med Bjarke Just Nielsen, som ikke har haft mulighed for at give interview. Han har i stedet sendt mailsvar og henvist til sit LinkedIn-opslag om sagen.

Ifølge ham er Norrlyst lige nu ikke ”særligt udsatte” i forhold til mangel på arbejdskraft. Det står i kontrast til de to seneste somre, hvor han i medierne har fortalt om sine rekrutteringsproblemer.
 
– Det har været vores kerneudfordring i forhold til at vokse, sagde han i sommeren 2024 til Berlingske.

Denne sommer lyder det anderledes:

– Det kan være udfordrende at besætte visse jobs, når vi slår ufaglærte stillinger op i vores restauranter, skriver han i sit LinkedIn-opslag. Han beskriver det som et ”et stigende og reelt problem for branchen”.

Men den køber Sinem Demir ikke.

Et kendt navn

Der er dog stor forskel på de to restauratører. Mens Sinem Demir beskæftiger syv ansatte i sin restaurant, har Bjarke Just Nielsen 450 ansætte til at dække sine 15 restauranter.

– Selvfølgelig er det noget andet at have flere restauranter og skulle bruge flere ansatte. Men har du nogensinde hørt om andre kæder, der mangler arbejdskraft? For eksempel Bones eller hotelkæder? Spørger Sinem Demir og svarer selv:

– Det har jeg ikke, og det er, fordi de har overenskomst.

Hun mener også, at Norrlyst som koncern burde stå stærkere, end hun gør med sin ene restaurant. Norrlyst har stordriftsfordele og er et kendt navn i branchen. Det bør gøre det nemt for dem at rekruttere, mener Sinem Demir.

En ladeport

Fra 3F Københavns kontor i Københavns Nordvestkvarter har formand John Ekebjærg-Jakobsen også fulgt debatten.

Han mener, at Bjarke Just Nielsens motiv er politisk.

I den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft er kravet om, at arbejdsgivere skal være dækket af en FH-overenskomst, centralt.

– Norrlyst er ramt af aftalen, fordi de ikke har overenskomst. Derfor ønsker de at få en åben ladeport til udenlandsk arbejdskraft, siger John Ekebjærg-Jakobsen og fortsætter:

– Norrlyst skal se at få tegnet overenskomst, og så løfter vi udfordringerne i fællesskab, siger han og understreger, at de gerne går i dialog med ham.

Den kritik afviser Bjarke Just Nielsen.

– Norrlyst ønsker absolut ikke en ladeport til udenlandsk arbejdskraft, siger han.

– Min personlige holdning er, at det ville være ærgerligt, og det skal være kontrolleret, hvordan udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til det danske arbejdsmarked.

Ud af Norrlysts cirka 450 ansatte har de kun en person ansat, som har skullet søge arbejdstilladelse, fortæller han.